Lidt harmløs træning

[Chen-Shi]

Regnen hamrede mod taget, men pigen indenfor lod ikke til at lægge mærke til det. Hendes lange, brune hår var sat op i en høj hestehale med gaze bundet hele vejen op, som en slags lang elastik. Ligeså var hænderne og underarmene indbundet i det tynde bomuldsstof; hun lignede nærmest en omvandrende mumie.
Hun stod i en helt speciel kampstilling: det venstre ben var længere fremme end det andet, fingerne var samlet i en faretruende stilling og gang på gang slog hun ud mod den store, tunge pude der hang ned fra loftet. Hun sagde ikke en lyd, men stod blot sammenbidt og angreb den forsvarsløse pude, der nærmest lod til at skrige om nåde.
Hendes lange hår føg omkring hende, og flere gange måtte hun arrigt skubbe det væk fra ansigtet; hendes arrige bevægelser tilsat hendes lange, stærke negle var ikke en god kombination; hun fik tre, lange, rødglødende flænger på den venstre kind. Men ej heller det fik hende til at stoppe. Hun kæmpede uanfægtet videre og helmede ikke før der gik hul på puden, og hun ville kunne se sandet strømme ned på gulvet.

Det var som kæmpede regnen og pigen om pladsen som den mest udholdende. Pigens slags styrke og fart steg taktfast, og ligeledes syntes regnen at lyde både hårdere og hurtigere mod taget. Man kunne frygte, at tage ville bukke under på grund af de tusindvis af arrige regndråber, men pigen var ikke bange; hun ænsede slet ikke det dårlige vejr. Det var flere timer siden hun startede sin træning, og da havde vejret stadig været godt. På grund af hendes intense koncentration lagde hun slet ikke mærke til sine omgivelser, så når hun engang var færdig, ville det nok komme som et chok for hende, at det ikke længere var formiddag og solskinsvejr..

[Luk ~ Lukyo]

Hjorten sad i det ene hjørne, der havde han siddet hele tiden og bare holdt øje med den anden, men den anden havde underligt nok ikke opdaget ham, og det var endda en trane! Så lydløse, helvedes elegante, og dog så farlige.. En irriterende kombination..
Han vidste hvad den anden hed, Chen-shi.. Luk vidste hvad alle hed, hvem de var osv, han var en spion kunne man vel godt sige, man kunne ikke altid stole på ham.. eller.. På nuværende tidspunkt kunne man, han havde ikke hørt noget fra sine kumpaner utroligt længe.
Hjorten rejste sig fra sit skjul i et mørkt hjørne, de ligeså mørke øjne så på den anden, og derefter på hendes farlige trane-slag.. Han gøs, han havde prøvet at få en tur af sådan en før hvilket han ikke kunne anbefale..
Han skævede lidt op til regnen, inden han kort kastede med hoved og stadig holdte sin chi lav for at kamuflere sig, selvom det ikke var noget hjorte normalt kunne havde han på snedig vis lært det fra Grandmaster selv.. Han stod stadig i hjørnet og bare betragtede den andens bevægelser, inden han hældte hoved på skrå og smilede et falsk smil ,, Chen-Shi " kom det lavt fra hans læber, nærmest uhørligt.

[Tsumina]

Den blonde pige gik ned ad en af de mange smalle gange. Som et typiskt kattedyr, var vand ikke hendes bedste ting - Og ligeså var regn heller ikke hendes stræke sag. Den unge pige sukkede og lod let den ene hånd med de lange smalle fingre glide op og fange noget af hendes hår, så det blev pladseret bag øret. Det var sat op - Som altid .. Idag var det sat op o noget der linede en knold, og det lange 'pandehår' eller .. håret der var klippet op hang hved hendes ansigte og kærtegnede blidt hende kinder som hun gik, på gangen på vej til træningssalen. Hun havde noget tøj på, der var typiskt hende træning tøj. En sort, og behagelig bluse, hvor man det kunne se det indbunede bryst, Og ud over den sorte bluse var der en nættrøje, der sad elegant på hende som et let klæde,. Under nættrøjen havde hun et par sorte bukser som posede let for nede fordi at hele læggen, på begge ben var bandageret, lige som hendes bryst. Tsumina syntes at dette var mere komfortabelt - selv om mange andre nok ville synes noget andet. Den unge blonde pige lyttede mere opmærksomt da hun hørte en anden træne i den indendørs sal. Hun stilte sig i døråbningen og betraktede den anden kvinde, Lagde hovedet på skrå .. Gad vide vilket dyr hun var .. Tsumina sukkede .. Hun havde fået af vide hun var tigeren .. og bokstaveligt talt havde hun ikke riktigt lagdt mærke til det før hun var kommet her til .. Det var ikke noget hun sådan, gik og tænkte over? Den unge pige bevægede sig med stor eligance over til en anden af de mange trænings sække der hang fra loftet, med sand inden i. Hun betraktede den let med de lysebrune, eller lettere gule øjne .. Før hun igen så imod den anden kvinde.

[Chen-Shi]

Hun vidste godt at Luk var der, og hun hørte godt ham tale. Men hun viste ingen tegn på at have lagt mærke til nogen af delene. Hun oksede bare videre, og havde ingen planer om at stoppe før hun nåede sit mål; hun hadede at blive forstyrret.
Hun gjorde sig klar til at give puden et ekstra hårdt slag, for nu var det på tide at få denne kamp overstået. Hun havde længe kunnet give dukken nådestødet, men hun holdt af at kæmpe og ønskede ikke at bryde den afslappende rutine det var at tæve løs, indtil alle musklerne i kroppen var ømme.
Hun ramte sandsækken på den højre side med et velrettet spark - og straks begyndte de grove sandkorn at strømme ud gennem et stort hul; Chen-Shi var tilfreds.
Pigen stod i et par minutter og gloede fascineret på sandet, mens det løb ned på gulvet og ind mellem hendes tæer. Hun nød lyden af de små korn det ramte det rå trægulv igen og igen og igen. Først nu lagde hun mærke til regnen, da de regelmæssige "plop" fra dråberne der ramte taget begyndte at irritere hende; de overdøvede lyden af sandet. Hun vendte arrig sit blik mod himlen udenfor, som for at formane himlen om at den ikke skulle genere hende. Og som om himlen frygtede hende blev regnvejret straks mildere.. I hvert fald en lille smule, syntes hun.

Langsomt vendte hun sig bort fra den ødelagde sæk; den var den fjerde hun havde ødelagt på alene denne uge.
"Luk," sagde hun toneløst.
Hun så ikke på drengen, sendte ham intet smil, gik bare lige forbi ham, ud for at hente en kost, så hun kunne gøre rent efter sig. Hun fandt hvad hun søgte i et af skabene, hvor alle redskaberne befandt sig. Hun tog den slidte, gamle trækost med ud til 'drabsstedet' og gav sig til at feje sandet sammen i en mere overskuelig bunke.
Da pigen kom ind, sendte hun hende et hurtigt, vurderende sideblik, og et høfligt nik med hovedet, som en slags hilsen...

[Luk ~ Lukyo]

Luk opfangede hurtigt den anden, og virkede straks mere opmærksom, og vis han var en gjort, var ørerne blevet spidset på det yderste.
Han spandt for sig selv, og smilede. Tsumina, tigeren. Han placerede sig kort i en dyb hestestand og gjorde to tydelige tigernæver, jovist, han betragtede alt og alle. ,, missekat ~~ " kom det lavt som i en hvisken fra ham, han var genert, men alligevel ville han gerne i kontakt med de flere, han rettede sig ordenligt op igen, og strøg en hånd gennem det ravne sorte hår, jovist jovist..
Atter blev hans opmærksomhed vendt mod Chen-Shi.. Geez.. Stille trane, tyst som natten.
Hans blik skævede atter til den anden, tigeren, missekatten.. Han følte sig ikke tryg ved dette rovdyr, men okey.. Tsung var også et rovdyr, og et helvedes nærgående af slagsen, han gøs kort, inden han i et kraftspring satte af og greb fast i nogle af de lange torve der fra loftet, for derefter at stille sig på en af de lavt hængende pæle, han hadede kattedyr, færdig, og Tsumina var ikke en undtagelse..

[Tsumina]

Den blondte pige stirrede bar på bolten .. Hun haddede at træne på denne måde. Det var .. For let .. Hun kunne ikke lade vær med bare at ødelægge bolten på nogle få sekunder. Hun lyftede let på øjnbrynene, af dette vuderene blik hun fik af den anden pige, men nikkede hurtigt igen. Tsumina sukkede og masserede kort sin tinning. Hun så på drengen, med et irreteret blik - hvor vidste han fra.. ? Hun knurrede let af ham, næsten uhørligt for andre ind hende selv. Hun var let irreteret .. let tirret, og sprang oftest lige direkte ud i forskældige ting. Hun betraktede let sandsækken, Og bevægede hænderne lidt halvdovent imod den, så den store sandbolt svang hastigt frem og tilbage og veg for hendes næver. Hun var som et rovdyr der entligt var mæt, men aligevel var legesyg. Hun lyttede nøje til de andres bevægelser, og der efter smilede hun drillene, før hun pladserede en velfortjent næve lige i bolten så den veg kraftigt. Hun vendte rundt og hendes ene ben gled igennem luften, for at slå den til siden .. - Hun var ikke riktigt dyktig indu .. og hendes ben var ikke hendes stærkeste side .. Hvis man ikke kunne sige hun var stærk i alle ender og kanter af kroppen Oo. Der efter lod hun hånden glide igennem luften med den velkendte tigernæve, så sandbolten hoppede af kæden og fløj et godt stykke en af gulvet med en igenkændelig kraft og fart - Tiiiger .. Tsumina rullede let med øjnene og var glad for at risvægene var så langt fra hindanden, og at 'bokseboltene' stod langt væk fra dem .. Eller ville hun pludseligt skylle mange penge ><'.

[Chen-Shi]

Chen-Shi fandt de andres opførsel barnlig. Hun kunne ikke lade være med at se ned på dem, selvom hun godt vidste, at det burde hun ikke. Men hun kunne ikke benægte sine følelser. I hvert fald ikke for sig selv, men for dem kunne hun nok..
Hun stod med ryggen til de andre med fuldt overlæg. Hun følte sig dem overlegen, og var ikke bange for dem, selv hvis de skulle rotte sig sammen imod hende. Hun vidste ikke hvad de var i stand til, kampmæssigt, men hun kendte sig selv, og hendes evner svigtede sjældent.
"Det var et godt slag," sagde hun, henvendt til pigen. Og til Luk sagde hun: "Jeg troede du var en hjort - ikke en abe,"
Hun fejede fortsat gulvet, og stirrede kort men dybt irriteret på den sandsæt pigen havde fået til at sejle hen over gulvet; hun håbede, hun selv ryddede op efter sig..

[Luk ~ Lukyo]

Luk kom med et lavmeldt grin og efterlignede ligeså en kat ,, jeg er en hjort, en hjort betragter folk og kopier gerne, og udover det, har jeg stærke ben, kære Trane.. " han blottede kort tænderne i et smil ,, dine sanseløse tranenæbsslag kan jeg også efterligne, tigerens næve osv osv.. Uden problemer.. Også har jeg mine egne oveni, det er multi.. " Han smilede og så på katten ,, hmn... " han kunne ikke li hun begik fremskridt, men alligevel, Luk var langt hurtigere og smidigere end den tunge og langsomme kat.
Luk gjorde en hurtig bevægelse, ufattelig hurtig og stod pludseligt på jorden, men vis det havde været Tsung, havde de ingengang hørt hende.. Hmn.. Hun var på mission lige for tiden, dumme kælne missekat!
Han så lidt på de andre, han ville ikke smadre eller haspe nogle af sandsækkene af led, han behøvede det ikke. Hjorten var stærkere end man troede. Hans blik faldt på nogle af sandsækkene, inden han blot satte sig ned, de kunne altid bede ham om at demonstrere vis det var det de ønskede, han var ligeglad, han gjorde det gerne men så det meningsløst at bruge en kraftig energi ladning på dette.

[Tsumina]

Tsumina betraktede let - Tranen .. det havde hjorten sagdt. Hun sukkede irreteret over alt den viden hun endu ikke havde. Hun så kort på pigen, og de gule øjne vidste det store tempramang den lyshårede pige havde ,, Tak .. " Mumlede hun sammenbidt .. Hun havde mange ting at lære - Det havde granmaster også sagdt den dag hun var kommet -.-'. Hun så på sandet, der flød ud over gulvet .. Hun ville blive nød til at ryde op efter sig selv, det vidste hun godt. Hun bevægede sig med den kattelige ynde hun havde over imod kostene, hvor den anden pige også lige havde taget en kost. Hun fejede hurtigt sammen, .. Dette her var derfor hun ikke gad den her træningsmetode .. Det gik forhurtigt .. Hun så på drengen, Han minede hende .. om noget godt. Hun lukkede øjnene i og prøvede at finde ud af hvad han minede hende om, og inderst inde var det første hun kom til at tænke på i en let spøg ; Mad .. xD! Hun smilede sit ellers så kære smil, af sig selv og så på tranen og der efter på hjorten .. Hun kendte ingen .. Men aligevel virkede det som om at alle kendte hende ><'. Tsumina knurrede irreteret, bare vent .. hun skulle nok få en højere plads i herakiet senere .. (typisk hende at tænke over sådan noget xD).

[Renshu]

Det var med hænderne i lommen og det sædvaneligt sløve udtryk, at Renshu pludselig stod i døren og så sig omkring. Lyden fra regnen mod taget fik ham til at se op. Han kunne godt lide regn, havde ikke noget imod at gå en tur i det våde. Men når hver eneste dråbe lød som en kraftig tromme, blev rytmen hektisk og heftigt for hans ører, mindede ham om en mester, der klappede vildt i hænderne og råbte 'Kom så, go, go, go!'
Hvilket slæb. Var det ikke for tilstedeværelsen af andre skikkelser end ham alene, var han da forlængst bare gået videre. For, pfft, tro ikke, at Renshu var gået herned for med vilje at træne. Han trænede helst alene, da han afskyede at blive sammenlignet med nogen eller noget. Han tog det i sit eget tempo. Så kunne resten, der bad ham skynde sig, rende ham et vist sted.
Men nu var han her altså, draget af røsten fra andre menneske-stemmer. Som han stod der, betragtede han skikkelserne, både tigeren, hjorten og tranen.
De to piger, hvis da ikke de foretrak at blive betegnet som kvinder, ryddede op efter, sandsynligt, deres eget rod, mens fyren bare sad. Se dét var god stil, blev Renshu enig med sig selv om, betragtede denne skikkelse et par sekunder mere og hev så blikket sig igen.
Draget af trangen til at følge netop dette eksempel, bevægede han sit dovne korpus frem og ind i salen. Gulvet gav knirkende efter under hans bare fødder, men denne diskrete støj blev overbevisende overdøvet af regnens trommen mod taget. Det lød voldsommere fra det ene øjeblik til det andet, før det stilnede af igen, bemærkede han. Pludselig stoppede han op, midt i det hele, og lænede langsomt nakken bagover med et af sine typiske suk, så den nøgne brystkasse gav sig tungt.

[Luk ~ Lukyo]

Luk fangede hurtigt den andens tilstedeværelse, Renshu, han trak på smilebåndet, efter hans mening var den fyr ikke andet end et dovendyr som ja.. bare var doven.
,, Godaften, Renshu " kom det roligt fra Luk, jo, han kendte mange.. Men han kunne ikke rigtigt huske om skolopenderen havde været der siden han kom hertil, eller var kommet senere. Han hældte hoved på skrå og trak på smilebåndet, sløvt og falskt. Han stolede ikke på nogen, ingengang på sneleoparden som altid havde været ved hans side, men det var nu mere fordi hun var så.. Hvad skal man sige.. Speciel, og alligevel gled der et nervøst træk over hans læber, for tænk vis hun var kommet til skade.. Han rystede på hoved, og skævede rundt, den dovne idiot til Renshu var stoppet op og var gået i koma midt på gulvet, mens pigen blot gik og fejede.. Hvor.. U originalt.
Han sukkede og rodede i sit våde hår, Tranen var vidst forsvundet, hvilket passede ham meget godt han havde aldrig kunnet li hende.. Hjortens store, dybt sorte øjne betragtede de andre hver og en bevægelse, han skævede kort bagved sig, for hvad nu vis.. Han rystede på hoved, nej.. Hun var her ikke, det kunne han mærke.

[Tsumina]

Den blondte pige smilede en andelse stolt over sit mesterværk .. At rydeop, og andre typiske 'kvindeting' som husmødre gjorde var ikke hendes sag .. og det var blandt andet derfor hun var kommet her til. Hun satte kosten på plads og så ud .. Regnen var deprimerene .. tavsheden gjorde stemningen tung, og .. Hun knurrede irreteret og tog sig til hovedet - Nej .. Hun ville ikke begynde at tale, Ikke nu .. Det ville bare komme ud forkert fordi hun var så .. Ja bokstaveligt talt følte Tsumina at hun endu engang var låst inde .. Det var sikkert regnen, der spillede. Hendes gule øjne betraktede, let den nytilkommene fyr, ud af øjnkrogen ; Renshu .. Havde hjorten sagdt. Hun stod atter igen og brød sig ikke om stilheden, Kom med et dybt knur over den lange tavshed ,, Så sig dog noget .. hved~" Tsumina banede lavt for sig selv .. så ukvendelig som hun kunne være nogle gange. Hun knyttede hissigt næverne .. Jo, .. Den her tigerinde var tempremangsfuld, og blev irreteret over alt lige fra stilhed til stemningen .. ja selv regnen irreterede hende. Der var vel også derfor hun var her? .. at blive bedre til at tøjre sit sind.

[Luk ~ Lukyo]

( liz, ved ikke om du stadig er her, i så fald beklager jeg D:! )

Luk sad lidt, skævede rundt, søgende, efter en person. Intet. Han lukkede øjnene og kunne ligeså tydeligt hører sneleopardens høje perlende latter, hvor hun måske sad midt på en pæl eller noget, pludseligt dukket op ud af ingenting. Hurtigere end synet, det var hendes stærke side.. Han lukkede øjnene atter, det var latterligt at han havde knyttet sig så meget til den kvindelige første missekat han havde mødt her på stedet, hun var ældre end ham, men var ikke ligefrem ældre i sin opførsel, hun var ungdommelig og levede livet som den pige hun aldrig havde fået lov til at leve og stadig ikke måtte.. Herrens til Grandmaster!
Han så mod missekatten og smilede ,, missekatten har temperament! " et kært smil tegnedes på hans ansigt og øjnene blev lukket svagt i i dette smil, mens han så på den hunlige person i rummet. Langsomt og roligt rejste han sig op, strakte sig, dovent, også lang som han var.. Som nogle nok ville sige; som en liderlig hankat.

[Luk ~ Lukyo]

( og nu er Aybike skredet -altså missekatten Tsumina >__< )

[Renshu]

(Back :0 Skulle øh.. I bad, og øh.. Have lidt at spise, og øh.. Ja, det tog sin tid XD Men nu er jeg her igen ^^;
Så nu er både Chen-Shi og Tsumina daffet? o.o)