Lidt harmløs træning

[Renshu]

Selvfølgelig interesserede det ham, meget, hvem denne efterkommer så end måtte være. Det var til at se på Luk og hans skadefro smil, at fyren her vidste noget. Måske endda det hele. Hvis bare Renshu holdt sig til, ville han forhåbentlig få chancen for at finde ud af mere.
Måske ikke nu. Men en dag.
Som Lukssmil forsvandt, og dennes blik gled mog døråbningen, lænede Renshu sig en smule til siden, for at se i samme retning. Det var intet at se. Han så på Luk. På døren igen. Luk. Døren. Luk.
"Hvad sukker du sådan over?" Spurgte han nysgerrig, og rettede sig op igen, i det han betragtede fyrens positur. De var omtrent lige høje de to. Selvom der lå seks år i mellem dem. Heh. Pludselig følte Renshu sig lille og et skævt lille smil spillede i hans mundvig ved tanken.

[Luk ~ Lukyo]

Luks lettere tomme blik så søgende derimod, hvorfor var hun så længe om det.. Han smilede skævt op til den anden da hans spurgte hvad han sukkede over ,, lad os bare sige jeg mangler sneleoparden.. " han brummede det svagt ud, han sagde ikke noget med at han, rigtigt var en hun.. Hvilket også havde været derfor han havde stoppet sig selv da han skulle til at snakke om Tsung.. Han smilede skævt mens han så på den anden, hvor gammel var det nu han var, 22-24? Ikke sandt? eller hvertfald noget der i nærheden af.
Luk hævede et bryn da han så på den anden som pludseligt trak sådan på smilebåndet, sådan skævt ,, hmn, hvad smiler du over, Renshu? " han hældte svagt hoved på skrå mens han så på den anden, spørgende.

( Tsung er ikke oprettet endnu, i know, men vi siger lige at 'han' er på en mission ^^. så har ikke oprettet 'ham' endnu xD )

[Renshu]

Han kunne ikke undertrykke en svag klukken. Sneleparden, altså et kattedyr. Stod hjorten og sukkede efter sneloeparden? Hvor ironisk.
"Ser man det, ser man det." Mumlede han og sendte Luk et overvejende blik. Renshu havde mange spørgsmål på tungen, men ikke at man hverken kunne se eller mærke det ham. Han stod stadig med hænderne i lommen, let rundrygget og med de sløve øjenlåg.
Det var ikke til at tro, at en så doven fyr, stadig kunne være så muskuløs. Renshu tænkte bare ikke over det. At bekymre sig om sit udseende var lastværk.
"Jeg er seks år ældre end dig," Svarede han bare, til Luks nysgerrige spørgsmål. Dette blev Renshus smil ikke mindre af.

[Luk ~ Lukyo]

Luk trak tydeligt på smilebåndet ,, så du har ikke stødt på Tsung, endnu? Eller spot som personen bliver kaldt " hans tænder kom lidt til syne i smilet og glimtet i det mørke øjne var heller ikke til at tage fejl af, endnu en hemmelighed var der ved denne person.
Hans blik var sådan lidt, en skolopender, de andre han havde set var skolopendere var nærmest psykisk syge og var begejstret over et godt slag, jovist jovist, sindsyge var de allesammen her på stedet -også ham selv.
Luk hældte spørgende hoved på skrå ,, og..? " brummede han spørgende, hvad havde det med sagen at gøre?..

[Renshu]

Et øjenbryn fløj til vejrs, da han igen ikke kunne gøre andet end at undre sig. Hvis nu han tænkte sig godt om..
"Spot.. Spot, jo, ham tror jeg nok jeg har hilst på. Meget energisk fyr. Og så opfører han sig besynderligt. Meget.. Feminint." Renshu kneb øjnene sammen og så mistænksomt på anden i lang tid. Ikke en tomme af Luks ansigt lod han blive overset, før et lumsk grin kom på hans læber.
Så han savnede Spot, hva.. Eller Tsung, som han havde kaldt ham. Han lod til at vide en del om denne fyr, som, så vidt Renshu huskede, var på mission for tiden.
"Er I måske involveret i et homoseksuelt forhold?" Spurgte han lige ud og lænede sig frem med sit hehe-smil. 'Og'-kommentaren svarede han ikke på.

[Luk ~ Lukyo]

Luk begyndte bare og smågrine af den anden, selvfølgelig, en sneleopard med vilde armbevægelser og helvedes mange rappe replikker og så hurtigt som 'han' satte folk på plads. Han skævede kort lidt væk da han kunne fornemme den hurtige person, som alligevel ikke var spor hurtig end 'han' plejede ,, hmn.. " mumlede han svagt, han kunne fornemme personen var skadet hvilket kort fik en rynken i panden på Luk, skadet, det hurtige dyr.
Dog tabte Luk kort melet over den anden, homoseksuelt forhold! Ej helt ærligt! Det ville aldrig være muligt da Tsung var en pige! Han rynkede kort på næsen og fnøs ,, aldrig i livet, har du aldrig hørt om venskab, han er den eneste som jeg stoler på af alle de mennesker som er her.. " han skulede lidt til den anden med det hårde blik, dels fordi Tsung selv havde indviet ham i sin hemmelighed, eller indviet og indviet, han havde sådan set opdaget ham i et dumt tilfælde kunne man vel sige..

[Renshu]

Jovist kendte han da til venskab, han havde bare andre grunde til at tro noget andet. Spot var utrolig feminin, og hetero-fyre sås sjælendt sådan, hvis da ikke aldrig.
.. Og Luk var heller ikke det mest maskuline der før var set. Men, nu skulle han ikke dømme så åbent, det kunne ligeså godt være deres Kung Fu der var grunden. Hvilket med garanti var tilfældet. Renshu ville heller ikke så ud, som han gjorde, hvis det ikke var for skolopenderens jernskjold.
"Bevars," Sagde han og smilede til det hårde blik, der blev ham tilsendt. "Hvis i er venner, så lad det da blive ved det."

[Luk ~ Lukyo]

Hans blik blev mere roligt og han fnøs en smule småarrigt, idiot.
,, du skulle prøve at møde ham " han lade et bestemt tryk på ham, som på en måde for at sige noget inden han fortsatte ,, han er sikkert i Cangzhens lægehus, jeg kunne fornemme han var skadet.. " Luks mørke blik så på den anden, roligt men alligevel bestemt, alt i alt mens han tænkte dybt i sine egne tanker.

[Renshu]

Som han dog fnyser, tænkte han og, ikke ligefrem rettede sig op, men lænede sig tilbage igen. Og så lagde fyren ellers tryk på 'ham'. Det fik Renshu til at skæve søgende, som for at finde ud af, hvad det nu skulle til for. Han havde mange ideer, men ingen af dem slap ud på hans tunge, da han heller ikke ønskede at tirre Luk til raseri.
Selvom det var sjovt at drille.
"Kunne du fornemme det?" Renshus smil vendte tilbage. "Tjek. Helt bestemt og yderst aldeles! Du har et specielt bånd med den fyr, ingen tvivl om det. Hvis ikke det var fordi, at du var omtrent ligeså høj som mig, ville jeg kalde dig bette bøsse. Men okay, det går måske alligevel, taget i betragtning af, at jeg er seks år ældre end dig." Han lænede sig en anelse frem igen.
"Som før nævnt."

[Luk ~ Lukyo]

Luk hævede et bryn, da den anden begyndte at ævle om han var bøsse osv. Luk smilte da den anden lænede sig fremad -perfekt! Med en hurtig bevægelse stod han i en høj hestestand og hamrede med en hård og yderst hurtig bevægelse sin albue om under den andens hage, inden han drejede skarpt rundt for at ramme hans chi-åbninger ved knæene hvor han kort ramte med to spidse fingre på hvert ben, så han svagt knækkede sammen i benene, et aku punkt ville det også blive kaldt. Og endnu engang drejede han rundt, lavede et perfekt cirkelspark ved den andens kraveben som nok ville få den anden ned at ligge, dels fordi så hårdt sparket var, og dels fordi han havde 'lammet' den andens ben.
Luk blev stående lidt med benet højt hævet, inden han trådte tilbage udenfor rækkevide og satte sig på hug og så på den anden og trak kært på skuldrene ,, har du måske overvejet vi var tveæggede tvillinger. Renshu, så det måske er derfor jeg kan fornemme det, fordi vi har et tæt bånd? " han så hårdt på den anden, ja, det var en løgn, men det var på en måde sådan, han kendte Tsung ud og ind, og havde derfor knyttet et særligt bånd til 'ham', og var flere gange blevet sammenlignet som tveæggede tvillinger da de begge to havde et ganske feminint udseende.

(tilladelsen er givet fra Liz, med at få Renshu ned at ligge :3 )

[Renshu]

Luks hurtighed var imponerende, men Renshu havde konstant øje på den andens krop i bevægelse. Rutineret fik han den ene hånd op af lommen, tidsnok til at parere den pludselige albue ved simpelt at lægge håndfladen imod den og skubbe til. Dette drog den yngste sig dog fordel af, i det han i næste sekund drejede rundt og gik direkte efter Renshus chi-åbninger ved knæene. Den ældste kunne intet gøre, ud over at bøje let sammen, utroligt nok uden nogen ændring i hans sløve mimik, før et velrettet spark ramte hans stenhårde kraveben. Dette gjorde ingen skade på ham, men foresagede alligevel hans balance til at svigte, i det han dumpede om på ryggen og nu pludselig lå og så op i loftet.
"Den tanke overvejede jeg slet ikke, da jeg ved, at det ikke passer." Sagde han, som han samtidigt rettede overkroppen op uden brug af hænder. Unødvendige. Snilt fik han flettet benene ind i skrædderstilling, uden brug af hænder. Unødvendige. De lå godt i hans lommer.
"Du ved meget, Luk. Men jeg ved også lidt af hvert." Og så smilede han fandme igen, Renshu.

[Luk ~ Lukyo]

Luk hældte hoved på skrå i et kært smil ,, og det er du sikker på, Renshu? " Han smilede til den anden mens han så på den anden med de mørke øjne.
Han trak dog lidt på smilebåndet igen ,, men det er nu rigtigt nok, men jeg har været hans træningskompan og missions hjælper så længe jeg kan huske, så selvfølgelig kan jeg mærke når hans hurtighed er svækket, hvilket den kun er når han er skadet. " han så på den anden, med et roligt blik som han sad der på hug og så på den anden.

[Renshu]

Om han var sikker? Selvfølgelig var han det. Så han nikkede enkelt, før han sagde;
"Jep," og fortsatte efter Luk havde talt færdigt, "En træningskompan og missionshjælper.. Det lyder godt. Du skal føle dig heldig over at have en af slagsen."
Renshu havde haft en missionshjælper, Ryo, men det var ved at være længe siden. Og træningskompan kunne der som sagt ikke blive tale om. Det var nærmest blevet et privilegie at deltage i Renshus træning, hvilket han tillod de færreste.

[Luk ~ Lukyo]

Luk smilede roligt og nikkede lidt ,, njarh.. både og... " han sukkede lidt og skævede smånervøst rundt. Mod udgangen og over i retning af lægehuset, inden han atter så på Renshu.
Luk havde ikke ligefrem været tryg ved at Grandmaster nærmest havde råbt af ham da han var ved at tage af sted sammen med Tsung på mission, det var lige før at Grandmaster havde slået ham, men hvad var det der var med den mission, han rystede sådan lidt ubevidst på hoved.

[Renshu]

Han smilede en smule skævt. Både og. Hvad Luk mente med det, interesserede ham i bund og grund ikke yderligere, i hvert fald ikke lige nu. Han var ikke motiveret til mere snak, faktisk. Regnen udenfor var holdt op, bemærkede han, og han besluttede sig for at få gået den tur, som egentlig var hans hensigt, før han endte her i træningssalen.
Roligt rejste han sig op, nemlig, uden hænder, og rullede med skuldrene, i det han faldt sammen i skuldrene og med det samme indtog sin sløve positur.
"Hvis Spot er kommet til skade, brude du skynde dig afsted til ham. Som en god ven, ville det være det eneste rigtige, ikke sandt? Jeg skal ikke opholde din tid mere, jeg vil gå mig en tur.
På gensyn, Luk."
Renshu trak hænderne op af lommen, knyttede den ene næve og slog den ind i sin modsatte håndflade foran sig, i det han bukkede i respekt.
Derefter, med et smil sendt i retning af fyren, luntede han ud af salen for at forsvinde ud af døren og til højre. En rolig gåtur og derefter en potion søvn, det lød som sød musik i Renshus ører.