Spaet [IFSS]

[Renshu]

Med tænderne bidt hårdt sammen og gnidende mod hinanden, gik Renshu en anelse mere stift end hidtil. Yuki var fulgt efter ham, men selvom det var Renshu selv, der havde lagt op til det, vidste han pludselig ikke, hvor glad han var for det mere. Bag ham kunne han høre, fornæmme, næsten føle den andens tilstede.
Så var det, at han til højre for sit blik så badehuset. Perfekt! Hvis han var hurtig, kunne han smutte ubemærket derind og undgå den andens forfølgen.
Uden at se sig over skulderen, selvom den ældste havde lyst, smuttede han pludselig til siden. Han håbede at nattens mørke var nok til at gøre ham ubemærket af den anden, der forhåbentlig ville fortsætte lige ud og derved begive sig længere og længere væk fra skolopenderen.
Han skubbede døren til side, trådte ind, lukkede den lydløst, fortsatte i retning af badene og direkte ind til spaet.
Jeg skal bare blive her, indtil han har lagt nok afstand fra mig. Så kan jeg frit begive mig mod mit værelse og få en velfortjent søvn.
Med ryggen til muren, et begyndende beroliget åndedret og med armene over kors stod han og så på det stille, varme vand foran ham. Så blankt og gennemsigtigt. Men han var ikke fristet.
Hvis bare Yuki snart var forsvundet.

[Yuki | Knæler]

"Er du bange for at tabe siden du skjuler dig for mig?" Hviskede han i Renshu's øre, trods han måtte stille sig på tæer for at kunne nå. Han havde lagt mærke til skolopenderen havde ændret retning, han kunne mærke det. Du kan ikke skjule din tilstedeværelse.. Er du sikker på du er mere intelligent end et dovendyr? Tænkte han lidt provokerende for sig selv. Han stod bag manden, havde sneget sig ind af et tagvindue i rummet ved siden af. Det var ikke første gang Yuki sneg sig ind i spaen, næ nej. Han elskede varmen fra vandet, så kom her alt for ofte. Han hoppede hurtigt til siden efter at have hvisket i manden's øre.
Spaen var svagt oplyst med stearinlys i rispapir-lamper. Han samlede nogle tændstikker op fra gulvet og kørte den hurtigt mod pakken. Satte flammen hen til lidt snor der hurtigt brændte og tændte op til flere andre lamper der var forbundet af snoren. Så slap man for at gå hele vejen rundt. Gad vide om skolopendere kan svømme.. Han smilte og vendte sig imod Renshu med et tilfredst blik.

[Renshu]

Han kneb øjnene sammen, lod det gibbe i hele hans korb, før han fnøs.
"Jeg er ikke bange, Yuki." Sagde han og vendte sig mod den yngste, efter den varme ånden mod hans øre var forsvundet og Yukis korpus trådt tilbage for at tænde lamper.
"Jeg besluttede mig blot for at følge Grandmasters 'råd'. Ikke at have komplikationer ske igen." Som han talte, fulgte han den andens bevægelser nøje. En knæler var berygtet for sin styrke og evne til at vride alt af led, og selvom Renshu burde være den sidste til at frygte dette, ønskede han stadig ikke at tabe forsvaret.
Med rynkede øjenbryn hævede han hagen, stadig med armene over kors.
"Tør du bare det tilfredse blik af fjæset, min ven. Der er ikke noget at være tilfreds over. Du er en møgunge, den slags mennesker, jeg hader mest." Det lignede ikke Renshu at droppe sin rolige attitude, men som sagt, den fyr her skulle ikke tro, at han var noget. Og det havde Renshu tænkt sig at lære ham. Ydmyghed. Koste, hvad det koste vil.

[Yuki | Knæler]

Han trådte hen imod Renshu. Selv vidste han ikke meget om skolopendere, men de var svære at knække. Han så ned på sin hånd, og huskede hvordan manden blev hård som sten, det var utroligt. Han så op igen og smilte bare en smule. Ikke fordi han var glad, men spændt, kunne mærke det op af rygraden. Han rystede det af ham imens han tog nogle elegante korte skridt hen imod den højere mand.
"Hvad slags menneske mener du jeg er..?" Spurgte han nysgerrigt med det lille smil på læben. Han vidste ikke selv hvor den kølige attitude blev af, måske var han bare ophidset af at være blevet afstraffet af manden han så op til. Det var Renshu's skyld. Hans smil forsvandt og blikket med køligt igen. Møgunge? Hvem troede han at han var, kommer her og spiller så guddommelig stærk og higdy-migdy.
"Det er i det mindste ikke mig der flygtede.. Er du bange.. Renshu.." Han holdt en kort kunstner pauce mellem spørgsmålet og navnet. Det var en kunst at hyle sin modstander ud af den, enten ved at provokere eller forvirre ham.

[Renshu]

Renshu fandt sig selv se ned på fyren, som denne kom hen til ham. Hvis ikke det var for situationen og hans pludselig behov for at være bedre en den yngste, var han forlængst gået ud af døren igen og spillet ligeglad.
Men Yuki blev ved med at tirre ham. Ikke godt.
"Jeg kan ikke lide at gentage mig selv, Yuki. Jeg er ikke bange. Hvorfor skulle jeg frygte dig? Du er ubetydelig for mig, du er Grandmasters køter, intet værd for mig. Hvorfor jeg stadig står her, er mig en gåde.
Du er irriterende, Yuki. Jeg ved ikke hvor du for det fra, men du er irriterende. Tænker ikke på andre end dig selv, kunne jeg forestille mig. Dig og Grandmaster, det er de eneste mennesker i dit liv, der betyder noget."
Som han talte, fandt han sig selv spænde op i musklerne og gøre sig hård. Lyden af sin egen stemme, sine egne ord, var nok til at få ham til at træde et skridt frem, om han så skulle skubbe den mindre tilbage i processen.
"Kort sagt, Yuki. Jeg kan ikke lide dig, og burde ikke spilde min tid på dig."
Og med de ord gav han den andens brystkasse et hårdt skub mod spaet, i håb om snart at se den yngste gennemblødt og med munden fuld af vand.

[Yuki | Knæler]

Han bemærkede manden pustede sig op. Eller rettere sagt, spændte musklerne op. "Grandmasteren er den eneste grund til jeg overhovedt er her" Sagde han irriteret. Fyren vidste intet, og så alligevel stod han her og talte til Yuki som om han var et barn. Det kom bare bag på ham at han blev skubbet i vandet.
"Uuah- !!" Det lød et højt plask da han røg i vandet. Han fik hovedet under vandet, slugte noget vand og han blev lynhurtigt gennemblødt. Det tog ham nogle sekunder at få fødderne ned til bunden så han kunne rejse sig op og gispe efter vejret. Det var et fejt trick! Han så op på Renshu mens han fik vejret igen. Kimonoen var tung, specielt fordi vandet var varmt.
Han bed tænderne sammen og trak sig op af spaen, lynhurtigt greb han ud efter Renshu's bukser og rev ham hen til sig. Eller rettere over sig, så han ville falde i vandet. Yuki rejste sig op og rystede på hovedet for at få pandehåret væk imens han trak kimonoen over hovedet. Smed den på gulvet. Der lød et højt 'klask' og han vendte sig imod spaen som Renshu var faldet ned i. Eller, blev trukket ned i, heh.

[Renshu]

Han smilede tilfredst af sin præstation, som Yuki faldt i vandet og blev succesfuldt gennemblødt. Den ældste stod i nogle sekunder og så ned på den nu våde fyr. Det lyse hår sad klistret til hans hjerteformede ansigt og de isblå øjne hvilede på ham. På en ubehagelig måde fik det Renshus hals til at snørre sig sammen, før han tog sin beslutning og vendte om på hælen for at forlade rummet.
For sent. Uforberedt blev han grebet om anklen og hevet tilbage med sådan styrke, at det blev klart for enhver, at Yuki ikke var teenager længere, men en fuldt udviklet mand (med feminine træk).
"Urh--!" Han faldt tilbage og landede pludselig på ryggen i det varme vand, der føltes brændende mod hans kolde overkrop fra natteluften. En anelse hostede kom han på benene og greb om spaets kant for at se indædt op på den yngste, der i mellemtiden havde smidt sin kimono. Synet fik næsten Renshu til at gispe, men noget af hans sædvanlige jeg var dog stadig tilbage, i det han skjulte netop den følelse godt og grundigt bag facaden.
"Det var dråben!" Råbte han i stedet og greb ud efter den andens ankel, for at gentage det forrige og hive ham med sig tilbage i vandet. Som den mindres krop faldt over ham, måtte Renshu holde vejret igen, i det han blev tvunget under overfladen på ny. Over ham plaskede Yuki, og bare tanken gjorde ham syg!
Skolopenderen rejste sig som den første i vandet, greb om den mindres hår, tvang dennes hovede under vandet, før han hev det op igen og så vredt på møgungen.
"Du skal ikke tro du er noget, knøs."
Hvor fanden kom al den aggression fra? Yuki mindede om Renshu om nogen han hadede. Det var sådan det var.

[Yuki | Knæler]

Han gispede højlydt da han blev hevet ned i vandet igen. Det var svært at finde fodfæste fordi han var landet på den ældre mand, og lige så snart han fik luft greb Renshu ham i håret og tvang ham under vandet. Han slugte en stor mundfuld vand, og gispede da han fik hovedet over vandet igen. "A-hah.." Han så på ham med et iskoldt blik, før han bemærkede hvordan Renshu så ud. Vred, gennemblødt og i bar overkrop. Han var veludviklet, og det gjorde det kun bedre at han lige før havde spændt sådan op i musklerne. Yuki forsøgte at få ham til at slippe, holdt fast i hans håndled igen og klemte til.
"Slip, jeg er ikke nogen knøs!" Han vred sig, bed sig i læben og klemte øjnene sammen. Rolig nu! Der må være en eller anden bagside ved hans kung fu.. Ingen er perfekte.. Han forsøgte at stå stille imens han åbnede øjnene og så på ham igen. Selvom vand var svært at bevæge sig rundt i, så han sit træk til at få sit knæ ind mellem hans ben - Hårdt.

[Renshu]

Han ville have svaret fyren, men slugte ordene, før de nåede over hans læber. Han havde ikke lyst til at svare på sådan en ynkelig klynken. En møgunge, en knøs, en irriterende type, det menneske, Renshu så sig selv hade mest. De selviske typer, der ikke tænkte på andre end dem selv, dem, der ikke ville gøre andet end at vinke til den fremmede, hvis liv var ved at blive berøvet af den sorte skikkelse med sværdet.
Egoistisk og selvfed.
Renshu strammede sit greb og Yukis hård, som den mindste åbnede øjnene igen og så på ham. Øjenkontankten var længe og intim, Renshu kneb sine mere og mere sammen, indtil han fangede en bevægelse ud af øjenkrogen. Et knæ blev skudt imod hans underliv, men på grund af vandet, var handlingen ikke så hurtig, som sikkert ønsket.
Renshu jog en hånd mod fyrens lår og borede sine fingre deri, ikke alt for hårdt, men nok til, at der forhåbentligt ville komme på mærker.
"Du skal ikke prøve på noget, Yuki." Sagde han og trådte frem, i det han pressede den yngste mod spaets kant, stadig med fingrene i de lyse hår i et fast greb.
"Så du tror, at det vil hjælpe dig at gå efter skridtet? Hvad er du for en, at bruge beskidte kneb." Renshu rynkede på næsen og slap den andens lår, for i stedet at presse håndfladen mod Yukis underliv. Og han pressede til.
"Vil du prøve din egen medicin måske, hm?" Den ældste rev tilbage i det våde, lyse hår, så han tvang Yukis hovede tilbage, i det Renshu selv trådte helt hen til den anden. Der var nu optimal, fysisk kontakt i mellem dem, og Renshu så afventende ned på den yngste.

[Yuki | Knæler]

Han lukkede automatisk øjnene da det gik op for ham at hans trick ikke virkede. Som om han prøvede at fornægte det ikke havde virket, hvis han ikke så det så skete det ikke. "Hissh!" Han måtte bide tænderne sammen da han mærkede mandens negle mod sit ben. Blev skubbet tilbage. Kunne mærke kanten mod sin ryg. S-Shit!
"J.. Jeg er ikke den eneste der bruger b-bruger beskidte kneb.." Hvislede han og åbnede øjnene lidt selvom smerten hellere ville have ham til at lukke øjnene. Det kunne ikke passe at han skulle tabe til sådan en.. En.. Skolopender!
"Ah!" Han havde svært ved at skelne mellem smerten i skridtet og den i hovedbunden hvor han højst sandsynligt fik revet noget hår af. "S-Sh.. Renshu!" gispede han. Det var begyndt at blive ubehageligt, ikke bare smerten, men den fysiske kontakt mellem dem. Eller rettere sagt, den plads der ikke var mellem dem, Renshu stod næsten helt op af ham!
Yuki's mund var næsten helt åben. Spidsen af hans tunge lå ude på underlæben imens han gispede, og hans øjne var halvt lukkede. Han var ikke vant til at blive tvunget rundt. Han havde lagt sine hænder mod Renshu's brystkasse i et forsøg på at skabe afstand mellem dem.

[Renshu]

Et skævt smil kom på den ældstes læber, som han pressede mere af sin vægt mod den anden. Krop såvel som skridt.
"Din egen medicin, siger jeg jo." Svarede han med en lav hvislen og rynkede pludseligt brynene. Der skete noget. Der skete utroligt nok noget mellem Yukis ben, om det så var villigt eller ej. Tanken og følelsen fik Renshu til at hæve øjenbrynene i overraskelse.
Stod fyren og tændte på det pis her? Det var ikke Renshus plan, han ønskede højst at være truende og sætte fyren her på plads. Ikke at frembringe sådanne reaktioner hos en mand. Det var bizart og et øjeblik fandt han sig selv forvirret.
Hvad har du tænkt dig at gøre.. Tænkte han om sig selv, før en beslutning skyllede over ham. Hvis han bakkede ud nu, ville han officielt blive stemplet som kujonen her, og Yuki ville aldrig lade ham glemme det.
Pokkers. Renshu havde om muligt gravet sin egen grav.
Et sammenknebent blik blev rettet mod fyrens åbne mund og den lyserøde tunge, der vådt hvilede på den næsten bævrende underlæbe. Med en genvunden ro lænede han sig frem og slikkede den bløde muskel, familiær med hans egen. I det han lænede sig tilbage igen rynkede han fnysende på næsen. Nu måtte han ikke glemme, at Yuki var møgungen. Møgungen der skulle sættes på plads.
"Har du indset, hvor hård du er blevet?" Spurgte han lavt og lettede presset mod den andens hårde skridt for i stedet at give det masserede klem, stadig uden på undertøjet.
"Du er måske bøsse?" Stadigt provokerende talte han, men som sagt denne gang mere afbalanceret. Han pressede sin krop mod Yuki, stimulerede hans skridt og lænede sig ind til at bide i en varm og våd øreflip, foresagende en metallisk smag på hans tunge.

[Yuki | Knæler]

Han forstod ikke hvorfor hans krop reagerede som den gjorde. Han blev blød i knæende, og blodet forsvandt fra hovedet for at samle sig mellem hans ben. Til gengæld kom farven op i hans kinder og hans krop føltes rødglødende og hed. Vandet gjorde bare det hele værrere. Hv-vorfor stopper han ikke.. Har han ikke ydmyget mig nok nu?! Yuki følte sig frustretet, nedgjort og groft ydmyget. Specielt over sin egen krop! Det var en mand der stod og skabte disse ukendte følelser for ham, og på samme tid ønskede han selv mere! "Sto-"
En ukendt våd følelse gled hen over hans tunge, men forsvandt lige så snart han lukkede munden. Han fik nogenlunde hevet håret ud af manden's greb så han kunne se op på ham med forskrækkede øjne. Han følte sig for første gang som et fanget dyr, det var umuligt at komme ud af det her greb. Klemt op i et hjørne. Det var ikke fair, manden havde jo netop de kræfter så det var næsten umuligt for Yuki at yde modstand.
"A-aah!" Gispede han da Renshu begyndte med masserende klem istedet for bare at presse imod. "H-hah, n-nej!!" Udbrød han og forsøgte at fjerne hans hånd ved at sparke med benene. "Jeg er ikke- Ah!" Manden stod seriøst og bed i hans øreflip. Det dunkede i den side af hovedet hvor Renshu havde lændet sig ind for at bide, men samtidigt kunne han ikke koncentrere sig om ret meget andet end hånden der fortsatte med at stimulere ham. HJælp.. Jeg må have hjælp!! Han var lige ved at kalde ud, da han kom til at tænke på hvis nogen så ham sådan her. Tvunget ind under en anden der legede med hans krop. Han.. Han kunne ikke blive set sådan her!! Han måtte bide tænderne sammen imens han satte neglende i den ældre mands brystkasse.

[Renshu]

Den andens gisp, udbrud, ord, det hele, selv Renshu følte sig beruset ved situationen. Ikke, at han var vampyr eller kanibal. Han brød sig ikke om blod. Slet ikke. Men alligevel var smagen af det i denne sammenhæng sød og udsøgt. Som blodet samlede sig i konstante dråber ved det lille hul, slikkede han det op med tungen og nappede i den bløde hud.
De spjættende ben var forstyrrende, og af ren instinkt jog han et knæ mod det ene af Yukis lår.
"Stille," Beordrede han og holdt inde med alle sine bevægelser et øjeblik. Yuki var ydmyget, det var tydeligt. Den yngre fyr så panisk ud, men var alligevel klog nok til, ikke at råbe på hjælp. Selvom det med sikkerhed var det, han tænkte mest på.
Det nyttede ikke noget. Renshu ville normalt have ladet fyren gå, hvorfor overhovedet kæmpe med det her?! Han var for doven til voldtægt, hah, der var ingen pointe i at gøre det mere, anyway. Mon ikke Yuki havde lært sin lektie.
.. Men Renshus skridt var påvirket, og det var en følelse, han ikke havde tænkt sig at lade gå forbi. Han var jo også menneskelig.
Uden yderligere ord slap han øret for at finde øjenkontakt med den anden. Knæet og selv hånden i det lyse hår fjernede han og lagde atter en anelse afstand i mellem dem. Men dette var ikke for at lade Yuki gå. Tværtimod.
Nu med begge hænder greb han om de smalle hofter, tilhørende hans offer. Udtryksløst lod han den ene hånd glide ned under det sorte undertøj, for at gribe om det bløde, det varme og det hårde.
Med sin anden hånd hvilende på Yukis hofte, fangede han øjenkontakt og kommanderede.
"Af med dem."

[Yuki | Knæler]

Hvorfor ville fyren drive det længere ud? Han havde lyst til at skrige frustreret, men bed det i sig. Mødte manden's øjne, men kunne overhovedt ikke samle sig, så han gengældte bare med et panisk blik. Han bed sig hårdere i læben da hænderne lagde sig om hans hofter.
"Stop, jeg vil ikke mere!" Han kunne ikke få sig selv til at sige at han gav op, men havde han ikke gjort det klart at det ikke længere var en gensidig kamp? Han vred sig da hånden kom ind under hans underbukser. Han kunne mærke øjenkrogende blev våde, selvom man ikke kunne se det fordi de begge to var gennemblødt. Det var som om han ikke forstod kommandoen.
"T-Tror du.." Tror du jeg gør sådan noget frivilligt?! Han knyttede sin næve og slog ud efter Renshu med pludselige nye kræfter - Trods det nok ikke ville virke ret meget imod en fyr der kunne gøre sig selv stenhård! Men så kunne han måske flygte? Han kunne mærke kanten mod ryggen, vred sig så han fik vendt sig med ryggen mod Renshu, og tog fat i kanten for at løfte sig op.

[Renshu]

Den pludselige modstand, fik ham til at bide tænderne sammen. For pokker da også. Han gad ikke arbejde for meget for præmien, og ved gud om ikke også, at det nok skulle blive en nydelse for dem begge. Renshu havde aldrig gjort det før. Ikke engang med en kvinde! Men det havde han ikke tålmodighed til at bekymre sig om nu.
"Det er ikke et spørgsmål om, hvad du vil. Tænk på det som noget, der skal overståes." Sagde han og tog imod slaget der fløj imod ham. Jovist, fyren slog hårdt, men for Renshu var det kun en ubetydelig detalje. Hans hud var hård. Uigennemtrængelig. Så længe man ikke kendte hans svage punkter.
Da Yuki formåede at vende sig om, greb Renshu fat om dennes skulder for at tvinge ham til at blive i vandet.
"Du skal ingen steder." Brummede han og gav Yukis pik et fast klem for at understrege sine ord.
Fra denne vinkel så det hele en anelse mere udsøgt ud. Yukis våde ryg var lige til at sætte tænderne i, for at sige det sådan. Hånden gled fra fyrens skulder og ned langs den let synlige rygsøjle, tirrende, indtil han nåede til kanten på undertøjet. Der tog han fat og hev stoffet ned om den andens knæ, hvorefter han trådte dem det sidste stykke ned med foden.
Smilende lænede han sig frem og ind over Yukis ryg, brystkasse mod ryg, beklædt skridt mod bar røv.
"Slap nu bare af Yuki, og vær lidt med på den. Jeg orker ikke at skulle gøre hele arbejdet selv, du ved." Hviskede han og begyndte at køre den anden i små stød.