Spaet [IFSS]

[Yuki | Knæler]

Han kom ubevidst med et støn da Renshu klemte om hans penis. Han var tvunget til at blive i vandet med hånden på hans skulder, imens hans underbukser blev hevet ned. "Hvad laver du? Jeg er en mand, ikke en kvinde!" Udbrød han frustreret, stadigt opsat på at kæmpe. Det var som om de var modsætninger af hinanden i styrke. Renshu havde netop det der skulle til at for at kunne standse Yuki, det var ikke fair. Overhovedt.
Han lagde panden mod det kølige gulv og gispede da Renshu begynde at stimulere ham mere intenst. Det dunkede med ukendte følelser i hans krop, og han kunne ikke beslutte sig for om han kunne lide det eller ej. Hans ego var ved at knække men ubevidst fulgte han lidt med i Renshu's tempo, bevægede underlivet lidt frem og tilbage. Han var begyndt at stønne, og det var så svært at beskrive hvor hedt det var. "Hnng.. I.. Ikke mere.."

[Renshu]

Han sank noget, vidste ikke hvad han skulle svare på kendsgerningen, han udemærket godt var klar over!
"... Det ved jeg," begyndte han halv-kvalt og virkede ubeslutsom, "- din møgunge."
Og så satte han ellers tempoet op med sin hånd. Som sagt, Renshu var jomfru. Aldrig havde han været sammen med hverken en mand eller en kvinde, og han havde ingen erfaring what so ever med samleje. Det eneste han kunne gøre mod Yuki, var det, som Renshu selv vidste, var rart. Og.. Ja, det var det eneste.
Alligevel, instinktivt, vidste han, at han skulle ind i Yuki, og han vidste hvor. Det var også nok viden, håbede han.
"Jeg kan ikke høre hvad du siger." Han smilede smørret og fik sine egne bukser løsnet med bare den ene hånd. Der var en anelse frustrende, at de var så gennemblødte, for han vidste, at de ville blive en helvede at bevæge sig tilbage til hans værelse i. Men hellere det, end at rendte rundt uden.
At mærke Yukis bevægelser med hofterne, fik Renshu til at ånde en tung gang. Det her var hedt, og hans tålmodighed var ved at slippe op for alvor. Yuki var så godt som ligemeget, det var Renshus behov for tilfredsstillelse der overtog ham så pludseligt.
Hvem var det, der klagede over selviskhed?
"Here goes.." Hviskede han tungt, i det han trådte ud af både bukser og undertøj. Han var hård, ingen tvivl, og det ellers varme vand, føltes pludselig køligt mod hans brændende længde, og det drog et tungt suk fra hans læber. Det her skulle nok blive godt.
Han var i position, lænede sig ind over den andens krop igen og kyssede den nøgne og våde skulder med lette læber, lod tungen glide langs med nakken. Hans hud smagte salt, og Renshu elskede det.
Prøvende førte han sin længde imod hullet, og pressede sig ind i den andens krop. Stramt. Varmt. Stramt. Stramt. Et øjeblik var han bange for, at han skulle besvime. Han drog et støn.

[Yuki | Knæler]

Han bemærkede ikke rigtigt at manden trådte ud af sit tøj. Yuki følte sig bare svimmel og han kunne mærke hans mave ikke havde det ret godt. Hvad var det Renshi havde gang i? Manden lændte sig over Yuki igen og kyssede hans skulder. Yuki ville til at se sig over skulderen da han mærkede den bare hud imod sin egen. Nede mod hans skridt. Noget skubbede mod hans-
"Renshu!!" Udbrød han da mærkede en sviende smerte. Det var værrere end da han bed ham i øret, det gjorde mere ondt end at blive ydmyget. Hell, han fortrak ydmygelsen hvis Renshu trak sig ud. "S-Stop!" Sagde han halvkvalt, men var ikke i position til at kunne kæmpe imod. Han var presset mod kanten med skolopenderen over sig, og tidligere forsøg på at flygte var nyttesløse. Det gør ondt! Han pressede øjnene sammen hvor de salte tårer blandede sig med det andet vand der dryppede fra hans hår. "A-Aah!" Han gispede, vred sig og hans blik sortnede et øjeblik.
Det gjorde ondt!

[Renshu]

Stramt. Der var ikke plads. For meget modstand. Det var ikke til at bære. Hvorfor behøvede Yuki overhovedet at skrige sådan? Det var en pine i hans øre at høre sit navn blive udbrudt sådan, og så i denne situation!
Man kan stoppede ikke med at presse sig ind, for ovenpå hans pinsel og Yukis smerte, føltes det fandens godt. Fyrens stramme indre føltes som tusind fingre, der alle kærtegnede hans længde på en gang. Han havde aldrig følt noget lignende, og med et sidste skub, var han i bund og pustede langtrukkent ud.
"Du er stram.. hng.. Yuki.." Fik han fremsagt, i det han rettede sig op fra den andens krop og stod oprejst. Han ville se det. Han ville se sin længde forsvinde ind og ud af den andens varme krop.
Ja, han var pervers. Men treogtyve og stadig jomfru, det gik pludselig op for ham, at han havde noget, han skulle have indhentet.
Han trak sig ud og skubbede sig ind igen, ud og igen i en trodsalt langsom og sensuel rytme. Han var ikke doven for ingenting, eller også var det bare for at få det optimale ud af nydelse. Hold kæft, det var godt - Yukis lyde forsvandt for hans øre, han hørte dem simpelthen ikke, kunne et øjeblik bare ikke fokusere på andet end den varme sensation han oplevede.
Han bevægede sig stødt og langsomt med en hånd om Yukis længde, som han bearbejdede i takt med hans skub, samt han så på sig selv trænge ind og ud. Godt at vandet var så udsøgt klart og gennemsigtigt..
Men hvad skete der dog. Det ene førte til det andet og pludselig følte han en snurren i sit mellemgulv, kunne mærke sine to øvrige medlemmer spænde op. Og så kom hans orgasme rullende og drog et støn fra hans åbne mund.

[Yuki | Knæler]

Han spærrede øjnene op, og havde ikke magten til at kunne holde sine lyde inde. Både gispen og stønnen. Det var smertefuldt, men det var ikke fordi Yuki ikke var vant til smerte, han pressede altid sin krop til det yderste under sin træning, om så det var hvor hurtig han kunne være, hvor langt han kunne løbe eller hvor hårdt han kunne slå. Han løb til han var ved at falde over sine fødder, til det dunkede så forfærdeligt i siden på ham og slog så hårdt så hans næver blødte, og alligevel blev han ved. Men selv han havde en grænse, men det lagde Renshu åbenbart ikke mærke til, da han trak sig tilbage og skubbede sig ind igen. Det udløste et gisp hos den yngre fyr der efterhånden mistede fodfæstet.
Han kunne mærke en hånd om hans lem, der blandede hans smerte med nydelse. Han kunne ikke finde rundt i det han følte lige nu, for trods smerten ønskede han at Renshu blev ved. Blev ved med at udsætte ham for den søde smerte der var ved at få ham til at besvimme hver gang manden skubbede sig ind endnu engang. Varmen fra manden så tæt op af ham der også kom med støn.
Yuki havde ingen kontrol over sin krop da han begyndte at bevæge sig i takt med Renshu, stønnende trods smerten.
"Ah, ahh.." Det snurrede i underlivet, og det trak sig sammen da han kunne mærke han kom samtidigt med Renshu.

[Renshu]

Han skælvede og trak vejret tungt. Hans hånd havde sluppet Yukis længde, så snart det var gået op for ham, at fvndet deromkring var blevet bare en anelse tykkere. Han var ikke væmmet, men overrasket. Han var kommet for en fyr, havde fået en fyr til at komme. Det var forkert og forbudt, det vidste han, men.. men..
Renshu trak sig ud på usikre ben, uden at se på den anden. Nu var det Renshus tur til at være flov, men intet var at spore i hans udtryksløse ansigt, som han var blevet en mester i at holde.
Han greb efter sine bukser i vandet og skubbede sig lydløst op af det varme vand. Unden spørgsmål, uden kommentarer, vred han så meget vand af bukserne, som det var ham muligt. Med ryggen til Yuki, tog han dem på og stod et øjeblik stille.
Han havde gjort noget så forkert og så forbudt, som at have haft samleje med en af samme køn. Yuki, tilmed, en fyr, han hidtil kun havde set på afstand, indtil skoven. Hvordan den møgunge kunne formå at bringe så mange følelser frem i den ældste, at Renshu endte i et provokerende, så vredt og til sidst ophidset stadie, var ham en gåde.
Han vendte sig halvt og så på Yuki med et monotont blik, da han ikke turde gøre andet. Alt kunne misforståes, alt kunne bruges imod ham. Fyren havde vidnet et følsomt øjeblik for Renshu, og alene den tanke brød han sig ikke om.
Han fortrød, vel at mærke.
"Det skal ikke gentage sig." Var det eneste han sagde, før han begav sig ud af badehuset, ud i natteluften og luntede tilbage mod sit værelse.
Hænderne i lommen og let krumrygget begav han sig afsted.

[Yuki | Knæler]

Han rystede over hele kroppen da Renshu endelig trak sig ud. Han kunne ikke få vejret igen og flyttede sig ikke, da han følte sig godt støttet op af kanten. Han havde fået trukket det meste af overkroppen op af vandet på rystede arme da Renshu stod og trak sine bukser på. Et hiks undslap hans læber, da enhver bevægelse fik hans krop til at ryste som om han frøs. Han så efter skolopenderen da denne forsvandt ud af badehuset. Den kolde blæst kom ind og ramte Yuki. Han kom op på kanten at sidde og fiskede sine underbukser op... Han.. Han skulle ikke være fulgt efter ham.. Eller provokeret ham... Men han kunne ikke holde sig selv fra det, facineret af fyrens styrke, og nu, skræmt af den magt han havde over ham og hans krop. Yuki mærkede varmen der steg op i hans kinder, ved tanken om at han havde ligget og udstødt de frygtelige lyde som om han var en kvinde.
"... Det.. Skal ikke gentage sig.." Mumlede han for sig selv mens han trak underbukserne på, og samlede kimonoen op. Den var stadigt tung og våd, og han besluttede sig for ikke at tage den på, men ville skynde sig tilbage. Hvorfor bliver jeg ved med at ryste.. Det er jo overstået nu!![/] Han bed sig i den ømme læbe og skævede til spaen. Han ville nok ikke tilbringe ret meget tid her længere! Så skyndte han sig ud derfra, stadigt med ildrøde kinder.

//Out