Under det store træ i Gården

[Luk ~ Lukyo]

Luks lettere betuttede skikkelse sad bare under træet og stirrede på lægehuset, han havde fornemmet Tsung, hvilket han havde fået af vide af Grandmaster også havde.. Men hun var ikke nogen steder, lægekonen havde sagt, han var kommet ind med blod strømmende fra den ene side, og blot havde taget nogle urter og var skredet igen med hastig fart.
Drengen lukkede tungt sine øjne i igen og sukkede tungt og anstrengt, sikke noget lort, hvad havde han.. Hun.. Den lavet..?

[Chen-Shi]

Pigen gik beslutsomt fremad. Hendes bare fødder sank ned i den mudrede jord, der for lidt siden var blevet mørbanket af et forfærdeligt regnvejr. Nu var regnen stilnet af, men himlen var stadig dækket af faretruende, mørkegrå skyer; et uvejr var under opsejling.
Hun havde forladt træningssalen meget pludseligt og helt uden grund, men hun havde følt sig utilpas ved tilstedeværelsen af så mange mennesker, hun hverken kunne lide eller nærede den mindste smule respekt for. Hun havde sneget sig uset udenfor, i håb om at slippe væk fra de andre dér, men her, udenfor, var det eneste hendes blik opfangede ham! Med ham, mente hun Luk, en af de drenge der længe havde været på nakken af hende. Hun vidste, han ikke brød sig om hende, og hun havde det ligeså med ham. Men hun ville ikke lade sine følelser ødelægge noget, så så venligt og henkastet som det var muligt, gik hun hen til ham og sagde: "Havde du også brug for at slippe lidt væk?"

[Luk ~ Lukyo]

Hjorten havde godt bemærket den tranens eksistens, og vendte sit blik mod den inden den var kommet helt over til ham, han smilede kort til tranen og rystede svagt på hoved ,, njarh.. Både og.. Jeg kunne mærke Tsung var vendt tilbage, men jeg kunne også mærke han var skadet fordi han var langsommere end han plejer.. Men lægerne siger han bare dukkede op og tog nogle urter, inden han skred igen.. " Han så op på den anden, og smilede kort.
,, Du er ikke ret tryg ved folk, vel Chen-Shi?" Han sagde det helt roligt mens han så på den anden med rolige og blive øjne.

[Chen-Shi]

Hun så nøje på ham, forsøgte at vurdere hvor han ville hen med det han sagde. Hun vidste godt, at hjorten og sneleoparden havde et helt særligt forhold, så hun skulle være forsigtig, når hun talte om den anden.
"Er han her, nu?" spurgte hun.
Hun brød sig ikke om tanken om at sneleoparden måske pludselig ville dukke op, men stolede på sine egne evner, der fortalte hende, at de var alene.
Til hans spørgsmål tænkte hun lidt. Var hun tryg ved folk?
"Jeg forstår ikke hvad du mener," sagde hun, for det var den bedste måde hun kunne komme på, hvorpå hun kunne slippe for at fortælle ham om mere personlige ting.

[Luk ~ Lukyo]

Hjorten mødte uden tøven Tranens blik, stille og roligt. Han smilede svagt og roligt til den anden og bemærkede da også at Tranen havde en lille tænkepause.
Luk rystede på hoved ,, nej, han er væk.. Igen.. " han smilede skævt og lukkede kort øjnene, inden han atter åbnede øjnene og så på den anden.
Igen lyttede han til hendes korte ord, 'jeg forstår ikke hvad du mener', Luk trak lidt på smilbåndet, han vidste godt at Tranen ikke var dum, hun ville bare ikke forstå det, simpelt nok, der var sikkert noget hun holdte skjult, men det skulle hun have lov til. Så han gjorde bare kort et lille nik til det sidste.

[Chen-Shi]

Hun satte sig på hug overfor Luk. Når hun sad sådan blev deres højdeforskel næsten udlignet.
"Savner du ham?" spurgte hun. Hun var ret ligeglad, og hun vidste, at han sikkert ikke ønskede at svare hende ærligt på det. Men det var det rette at spørge om, så selvfølgelig gjorde hun det.
Regnvejret for lidt siden havde gennempløret den bløde jord omkring dem; hendes fødder og skinneben var dækket af et fint lag mudder. Træet over dem var ligeledes blevet overvandet, og fra dets grene fald uregelmæssige dråber vand. Hun så op mod himlen, og stirrede kort men tryllebundet efter to, store fugle, der fløj forbi deroppe. Hun havde altid været fascineret af fugle; de var hendes ynglingsdyr. Desværre blev fuglene snart væk for hendes blik, da de tunge, mørke skyer tog dem til sig, og igen indhyllede alting i et dunkelt mørke.

[Luk ~ Lukyo]

Luks blik så roligt på tranen, Chen-shi. Han trak skævt på smilebåndet over hendes spørgsmål ,, lad os bare sige vi ser hinanden som søskende.. Så ja, det gør jeg.. " Han så direkte på den andens øjne, og dybt ind i dem, Tsung var den eneste han stolede på, og sådan var det bare.
Luk skævede kort ned, han kunne mærke han var sunket en smule ned i mudderet, men også at han gled ligeså langsomt, så han rykkede kort lidt på sig, mens hans tanker var fjernt væk, henvendt til Tsung.

[Chen-Shi]

Hun var ligeglad med hans følelser for sneleoparden, hvem hun ikke engang kunne huske hvad hed længere. Men hun vidste, at det var en dårlig idé at blive fjender med en af sine allierede, så hun foregav at være interesseret, hvilket hun illustrerede ved at nikke forstående.
"Ved du, om han snart slutter sig til os andre igen?" spurgte hun. "Det kunne trods alt være rart at se ham igen; det er efterhånden længe siden."
Hun havde aldrig rigtig 'kendt' sneleoparden. Hun havde set ham før, ja, og da også talt med ham, men hun ganske kort og overfladisk. Hun havde ingen anelse om hvad denne sneleopard egentlig var for én, eller hvad han var i stand til. Men det var ikke noget særlig overraskende, for hun kendte ikke særlig mange af dem i templet ret godt. Den eneste hun nogensinde havde talt ærligt til, var Mesteren, og han var ikke særlig snakkesagelig, så det var meget begrænset, hvor mange venner hun havde indenfor templets fire mure, billedligt talt..

[Luk ~ Lukyo]

Hjortens blik var rolige som han sad der og så på Tranen, hmn, hun var ligeså falsk som ham selv, hvor komisk egentligt.
Luk rystede på hoved ,, jeg har absolut ingen anelse.. " Han lukkede kort øjnene, inden han langsomt igen åbnede de store dådyr øjne. Han hældte hoved lidt på skrå ,, Har du da snakket med Tsung før, eller som han også kendes, Spot..? " Han så lidt på den anden, han kunne ikke forestille sig at Chen Shi kunne holde katten ud, han var meget.. Overgearet vis man kunne sige det..

[Nyaki | Slange]

Sidder et godt stykke oppe i træet og læner mig op ad stammen. Er lige vågnet på grund af nogle stemmer fra den anden side af træet. Sidder helt stille og prøver at identificere stemmerne. Det er lidt besværligt når bladene rasler lige ved mit øre men lidt efter lykkedes det. *Chen og Luk?* Sidder lidt og lytter til samtalen inden jeg roligt begynder at klarte rundt om træet. Bevæger mig så lydløst som muligt for at se hvornår de opdager mig. Undgår at røre de grene med blade på og prøver at undgå de grene der når hen over dem så der ikke drypper vand ned på dem.

[Chen-Shi]

Tsung? Så det var det han hed? Hun syntes godt at kunne genkende navnet, men kaldenavnet sagde hende absolut intet. Måske havde hun hørt om kattedrengen gennem Mesteren?
"Jeg vil ikke sige, vi ligefrem har talt sammen. Men vi har udvekslet et par ord, så vidt jeg husker."
Der var mange her i Cangzhen, hun aldrig så meget som havde talt med. Og der var lige så mange, hvis navne hun ikke kendte. Men hun havde ikke brug for at vide det om dem, for hun gad dem ikke. De fleste af de andre her, anså hun som laverestående småbørn, der endnu var kung fuen fremmed. Det var meget få hun anså som sine ligemænd. Og det var endnu færre hun gav sin tillid og respekt..

[Luk ~ Lukyo]

Luks blik hvilede på den anden, nikkede kort til hendes ord ,, hmn, jeg tror nu ikke du kan holde hans type ud, men du kan selvfølgelig altid prøve. Og han er heller ikke god at blive uvenner med.. " Han smilede skævt, og sad helt stille alt i alt mens han lyttede, han havde en noget bedre hørelse end normalt, så han opfangede da kun med nød og næppe slangen i træet, Nyaki, han vendte hurtigt blikket derop, og så på pigen der slangede sig rundt ,, tsk.. Nyaki altså, hvorfor skal du altid udspionere folk? " Han så derop, med et let hævet bryn.

[Nyaki | Slange]

Sende Luk et stort smil og hopper ned fra træet. "Jeg kunne aldrig drømme om at udspionere nogen" smiler næsten djævelsk et øjeblik. "Jeg har sovet oppe i træet og vågnede ved at i snakkede så jeg besluttede mig til at komme hen og hilse på jer." Er i rigtig godt humør lige nu så kan slet ikke lade være med at smile. "Hvorfor er det at du altid opdager mig når jeg sniger mig ind på dig?" Smiler Chen "hej"

[Chen-Shi]

OOC: Ups, undskyld Nyaki, men jeg så ikke dit første indlæg før nu ^^'

IC:
Hun skulle lige til at svare Luk, da hun også blev opmærksom på slangens tilstedeværelse. Hun havde aldrig brudt sig om slange-kung fu, og denne slange var ingen undtagelse. Var der overhovedet nogen her, hun brød sig om?
Hun så på Nyaki, nikkede venligt og sagde: "Goddag, Nyaki,"
Det ville have været mere effektivt, hvis hun havde tilføjet et venligt lille smil, men en af de få ting hun ikke ville forfalske var et smil. Hun smilede meget sjældent, og når det en sjælden gang skete, plejede det at være et falsk smil. Faktisk kunne hun ikke huske, nogensinde at have smilet rigtigt.. Derfor forstod hun ikke hvordan slangen kunne smile så meget.

[Luk ~ Lukyo]

Luk grinte lidt af Nyaki ,, du er en slange, slange er skabt til at udspionere, så jo.. " Han trak lidt skævt på smilebåndet og fulgte hendes bevægelser som hun bevægede sig deroppe, jovist jovist..
Luk trak tydeligt på smilebåndet, men sagde ikke hvordan han kunne opdage hende, næ nej du! Han kastede kort med hoved så de sorte lokker dansede roligt om det blege ansigt som var beklædt med de sorte huller, kaldet øjne.
Hans blik så igen på den anden, altså Tranen. ,, forresten, Chen-Shi, hvad var det du skulle til at sige? " Han hældte hoved lidt på skrå i et lille smil.