Lægehuset

[Tsung]

Tsung kom lettere slæbende på sig selv, efter hende var der slæbt et blodspor, hvilket der var lige fra hovedporten, og helt ned i den anden ende for at komme til lægehuset -hvorfor skulle det ligge så langt væk!
Tsung småbandede lavt og indædt for sig selv mens hun svinede Grandmaster og diverse af andre idioter til mens hun holdte sig på sin side hvor blodet konstant kom, vis det ikke ville blive stoppet ville sneleoparden falde om inden tiden, altså tiden til at hun var kommet derover.
Hun stoppede lidt op, stod lidt og så ind i lægehuset og skævede over sin skulder, sikke et svineri! Det ville garanteret skabe opmærksomhed, nysgerrige idi- hun blev dog straks afbrudt da hendes lærermester, inden for lægekunsten, så hende og straks begyndte at skælde ud og pylle om hende. Tsung gjorde et let kast med hånden, og vissede hende væk med enkelte får ord som at hun skulle komme med noget blodmos og rent forbinding, ja, så skulle hun nok klare det selv. Selv ingengang hendes lægekunst lærermester vidste hun var en pige, og sådan skulle det blive ved med. Hun bevægede sig hurtigt, eller hurtigt og hurtigt, om bag et forhæng, hvor der blot var beregnet til vis man skulle klæde om eller andet, men hun var egentligt ligeglad, hun behøvede ikke mere, og blodsporet fulgte stadig med. Tsung skævede lidt mod lyden af sin lægemester, og sagde stille og roligt at hun bare kunne stille det udenfor forhænget, hvilket hun gjorde. Tsung kom med en lille lyd, inden hun stille og roligt, ligeså forsigtet, bandt sin løse dragt op og trak den øverste del op over hoved med en del besværlighed, hng.. Hun hadede at stå sådan, dels blottet, dels fri. Det var en underlig følelse. Hun skævede lidt til forbindingen som var gennemblødt af blød, og begyndte stille og roligt at rulle den ud, eller rettere, af hende.

[Akashiro]

Akashiro spaserede rundt i nærheden af lægehuset og havde gjort det forholdsvis længe. Han stod og overvejede om han kunne nappe nogle forsyninger uden nogle ville lægge mærke til det så som forbindinger, urter osv. Normalt var det noget man bare kunne få lerveret men han gad ikke det påstyr med at forklare sin læremester at han ikke var skadet. Ifølge hans læremester havde han slet ikke brug for de ting og skulle være i et med smerten. Blaaah... Han gad ikke have flere ar på grund af den narlæres regler. Efter noget tid vurderede han der var fri bane bevægede han sig ind i lægehuset, stille og roligt og uden at vække for meget opmærksomhed.
Da han kom ind i lægehuset måtte han beslutte hvilken vej han skulle tage. Han havde ikke været så tit i lægehuset og kunne derfor ikke vejen rundt. Han valgte at gå ned af en tom gang og bevægede sig en smule hurtigere hvis der nogle der skulle komme. Der gik ikke lang til før han hørte stemmer og måtte gemme sig ind bag et forhæng for ikke at blive opdaget. Hans mester ville gå amok hvis han så ham. Han kom til at kigge ned på gulvet og så blodet der efterhånden havde indsmurte hans såler til. Perfekt! Nu ville han også lave spor efter sig. Han fulgte blodet med øjnene og fik vendt sig om mod Tsung.

[Tsung]

Tsung kom med en svag lyd og samlede den lille bøtte med blodmos op, ikke alle kunne bruge det, det var kun bestemte klaner der kunne dette.. Hun stod lidt bare og så på det, hng, det sveg satans meget efter hendes mening, men blodet størknede altid ufatteligt hurtigt når hun brugte det.. Hun vidste blandtandet at Luk bare begyndte at bløde endnu mere vis han fik blodmos i sine sår, underligt nok..
Tsung stod lidt, bare og stirrede på blodmosset, selvom hendes blik hurtigt blev rettet op og stod og lyttede.. Hun kunne høre en der sneg sig rundt, og kort efter stoppede, og bagefter rev i gardinet også var der stille igen. Tsung fik en dårlig fornemmelse og skævede over sin skulder hvor hun så den middelaldrene som bare stod og stirrede på hende. Han var nok forbavset som som alle andre troede han vel at hun, var en han, hvilket også var meningen. Hun kom med et kort hvin og trak hurtigt gardinet ind foran sig og skubbede den anden bagud, ved hjælp af sin fod, mens hun højt hvinede den andens navn, Akashiro. Jovist jovist kendte hun fyren, hun havde flere gange trænet med ham. Hun skjulte dog heller ikke sin stemme, han havde vel set nok af hendes former til at kunne regne det ud, hvorfor hun så så feminin ud, hvorfor hun aldrig smilede. Hun kneb kort øjnene i, og sank småskælvende en klump i halsen, inden hun hurtigt dækkede såret med et ordenligt lag blodmos, og lagde en hurtig og meget sjusket forbinding om sig, inden hun trak forhænget til side. Forhænget gik også over hendes barm, og gjorde den mindre for det var nemmere at skjule den for hende. Hun så lidt væk og så på den anden, inden hun kørte en hånd igennem det specielle brune hår og så på den anden, sådan rigtigt ordenligt, med sine egne brune øjne, ikke sorte, ikke mørkebrune, bare brune øjne. Hun holdt han blik fast, ligesom en Trane. Hun var ligeså stærk som tigeren. Men okey, Tranen og tigeren af kombinationen, Sneleopard, som hun var. Sneleoparden var dog en yderligere udvikling af leoparden. Hun trak kort vejret tungt, hældte hoved på sned og sagde ligeså stille og roligt med sin egen stemme ,, kan du holde på en hemmelighed, Akashiro? "

[Akume | Hest]

Kommer langsomt gående med øjnene fæstnet på blodsporet. *Hvad i alverden er der sket?* Ser ofte op for at se hvor sporet fører hen. Sætter tempoet op da jeg ser det føre mod lægehuset, selvfølgelig burde jeg have gættet at det førete derhen men havde ikke tænkt videre over det. Havde haft alt for travlt med at tænke på hvem der kunne være kommet så slemt til skade? Tøver et øjeblik idet jeg når hen til lægehuset. Kigger ind og ser mig omkring men da jeg ikke får øje på noget fortsætter jeg ind. Følger sporet afsted indtil jeg kan se to skikkelser bag et forhæng. Hører spørgsmålet og bliver nysgerrig. *Hvad mon der sker?* "Er i okay?" Spørger lidt tøvende. Burde en såret ikke ligge ned eller sådan noget?

[Akashiro]

Han spærrede øjnene op da han så hvem der sad der. Tsung? Hvad fanden lavede han her og var det hans blod? Det måtte det være da Tsung nærmest var smurt ind i det. Hvem i alverden havde han været oppe og sloget imod? Han var gået lidt i stå og kunne mærke hvordan hans hjerne bare blev langsomere af alle de ting han fik øje på. HUH? kom det fra ham da han så hvad Tsung havde på. Forbinding over... og... han.. huh? Det hele var en del uoverskueligt især fordi det hele gik så hurtigt.
Han kunne høre et hvin fra Tsung, nærmest som en pige der skreg og da han skulle til at gå hen for at holde Tsung for munden blev af sparket bagud og gled hen af gulvet og ud af forhænget. Han gled nærmest i blodet og var næsten ligeså smurt ind som hun var. Heldigvis var der øde omkring dem men sikkert ikke for længe. Hans skrig ville nok skabe opmærksomhed inden længe. Han var totalt rundforvirret. Skriget, forbindingerne, hud.. Var Tsung en... ? Neej kunne han ikke være. Så stærk kunne en pige aldrig blive. Han fik sat sig en smule op og kunne høre fodtrin nede af gangen. En smule panisk fik han hørt Tsungs ord og nikkede bare men måtte vente med at svare da han helst ikke ville blive opdaget. "Tsung.. De må ikke opdage jeg er her.." sagde han da Tsung nok ikke ville lukke ham ind bag forhænget igen.

[Tsung]

Tsungs blik så længe på den anden, som han lå der, indsmurt i hendes blod... Tanken fik det til at gyse ned af ryggen på Tsung, hun sank lidt en klump som havde samlet sig i hendes hals.. Damn altså! Sikke noget rod, jaer! Tsung havde pludseligt bare lyst til at sætte sig ned og tude af frustration, men sparrede sig, hun var trodsalt tyve år, TYVE ÅR! .. Og kun tre af de år havde hun levet som en pige, som sig selv.. Hun så lidt på den anden, og kunne ligeså også mærke den anden som begav sig nærmere nede af gangen, hun nikkede kort ,, så kom da.. " kom det lavt fra hende, inden hun selv hurtigt trådte nogle få skridt frem, tog fast i den andens hånder og hev ham op fra gulvet, i en ret så hurtig bevægelse og tog fast om den andens håndled, og trak ham i alt håb op af stå og derved ind bag forhænget. Hun kunne ikke rigtigt holde til det, de kraftudladninger hun gav fra sig, svækkede hende en del, hun kom med en lille lyd som hun stod der bag forhænget, og lukkede svagt øjnene i da det gjorde satans ondt, dog blev hun rank stående, da der ligesom ikke rigtigt var plads bag forhænget til at den ene kunne stå foroverbøjet mens den anden stod rank.. Hun skævede lidt til den anden, med et lille kejtet smil, hvilket bare fremdrog det feminine ydre endnu mere. Hun så lidt på den anden, inden hun hastigt vendte sit blik væk, og så mod lyden af den nu talende stemme, hun lukkede kort hårdt øjnene i og så ned i jorden, hun så pludselig så satans skrøbelig ud, hvilket hun nu også var, ja.. Hun trak sig af ren refleks om bag den anden, for at skjule sig, en dårlig vane. Denne gang var det dog ikke Luk, men i stedet Akashiro.. Hun tænkte ikke ligefrem nærmere over det som hun stod bag den anden, med hoved hvilet mod han skulderparti og de feminine, blodindsmurte hænder blidt plantet på Akashiro prægtige skuldre. Hun skimtede mod stemmen, som tilhørte Akume, hun kendte stemmen, men sagde ikke noget for at svare igen, eller noget.. Hun var underligt nok bare bange, satans bange for hvad Grandmaster ville gøre vis han fandt ud af at endnu en vidste det..

[Akume | Hest]

Ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre da ingen svarer. Træder et skridt frem og ser undersøgende på skikkelserne. En kvinde og en mand? Kvinden gemmer sig da jeg siger noget, hvad sker der? "Er i okay?" Spørger igen, hvad skal jeg ellers gøre? Vil ikke flytte på forhænget det kan jo være at de ikke har noget tøj på men er alligevel virkelig nysgerrig. Forstår ikke rigtig hvad der sker så står bare og ser på forhænget imens jeg prøver at finde ud af hvad jeg skal gøre.

//frys

[Akashiro]

Han lod sig blive trukket op af Tsung og kom op og stå ind bag forhænget igen. Altid noget han ikke skulle til at begynde at løbe panisk igennem gangene for at finde et nyt gemmested. Han havde stadig ikke helt opfattet at Tsung var en pige, selvom det ikke kom som den store overraskelse at han var en pige. Han ville bare ikke rigtig tro på det blandt andet fordi han havde behandlet Tsung som en af gutterne. Måske skulle han havde været lidt blidere ved ham. Årh! Hvor var det forvirrende. Han havde hørt om piger der var klædt som drenge for at komme ind og blive munk men han havde ikke oplevet det eller tænkt så meget over det. Nu når han tænkte over det kom han også i tanke om at Tsung aldrig havde været med til de fællesbade efter træning selvom Akashiro havde prøvet at lokke ham. Så havde Tsung altid en god undskyldning for at misse det. Måske var det rigtigt at han var en pige. Ville give mening.
Han hørte en anden stemme og tog et par skridt baglængs, men stoppede da han kunne mærke Tsung bag sig. Han så sig over skulderen og ned på Tsung og smilte svagt. "Jeg tror vi klare den.." svarede han den fremmede stemme lavt og blev for første gang en smule bekymret for Tsung og hendes skade. Hun havde mistet en masse blod og havde nok ikke så mange kræfter at tage af. "Er du okay?" hviskede han til hende og sørgede for ikke at kiggede for meget på hende. Hun stod jo nærmest halvnøgen.

[Tsung]

Tsung stod selv lidt bare og rodede hendes tanker igennem, de gange hun havde trænet med den anden, hvilket faktisk havde været ret tit, de Skorpionen og Sneleoparden var ligeværdige personer inden for kamp. Ligesom Knæleren og Skolopenderen. Han havde vundet, hun havde vundet, og andre gange faldt de begge to bare om af udmattelse inden det var at vinderen var fundet, hng.. Så, forvirrende, og nu skulle hun sikkert til at forklare Akashiro det hele igennem, hvad det var for noget, når hun engang var kommet lidt ved hægterne, hng. Men i det mindste kunne hun da begynde at opfører sig mere som sig selv når han var i nærheden af hende, ikke..? Altså, vis det kun var de to, kun var de to som kæmpede, f.eks, eller noget.. Hng.. Hendes tanker kværnede rundt, da den anden pludselig trådte et skridt tilbage og Tsung blev mast mere eller mindre op af væggen, dog trådte han lidt frem igen, og så om på hende, med et lille svagt smil, hvilket hun kort gengældte, i et lille smil. Hun lukkede kort øjnene, og lyttede lidt til den andens stemme, som hun stod der med sine hænder på den andens skulder, og panden svagt lænet ind mod hans skulderparti. Hun ville ikke stå sådan vis det var hende selv der kunne bestemme, dette var dog mere eller mindre umuligt, selvom adrenalinet pumpede rundt i hendes krop, og hun havde trukket Akashiro ind bag forhænget igen, deet.. Det var det hun havde brugt sin sidste rigtige kraftudladning på, og da hun manglede meget blod, tog det også satens hårdt på hende.
Hun så dog hurtigt op på den anden, direkte i hans raske øje, og trak svagt på skuldrene, hun vidste det ikke, for adrenalinet holdt hende jo oprejst, men hun var samtidig også satans ør i hoved, og hun havde kvalme, nok over hendes store blodmangel. Hvilket forvirrede hende, så hun vidste det ikke, hendes blik sænkedes igen, og endte med blot at stirre på den andens skulderparti, eller noget i den retning.

[Akume | Hest]

Hører ikke Akashiros svar. Prikker let til forhænget inden jeg træder et par skridt tilbage. Er ved at blive en smuule irreteret over at ingen svarer. "?" Sukker og kigger på skikkelserne selvom det nu næsten ser ud som om der kun er en "Hvad sker der?"

[Akashiro]

Han blev endnu mere bekymret da han så hvor bleg hun var blevet i ansigtet. Hun havde mistet alt for meget mod og måtte stoppe blødningen lige nu da hun så ud til at få det værre og værre fra minut til minut. Hvor var det irriterende at han igen skulle holdes tilbage af noget. Nej! Han var ligeglad om Tsung var en pige eller ej og hun ville bryde sig om at han hjalp hende eller ej. Hun var ved at bløde sig til døde. Han himlede med øjnene og sukkede. Hun ville sikkert gå amok da han vendte sig om mod hende. For en sikkerheds skyld holdte han fast på hendes skuldre hvis ikke hun kunne holde balancen. Konkluderede han hun ikke kunne siden hun lænte sig op af hans ryg. "Vi bliver nødt til at gøre noget ved det sår.." sagde han og stirrede ned på hende. Hvordan fanden kunne hun stadig stå op? Han bukkede sig en smule ned for at tjekke for meget hun var såret. Det var sagtens noget der kunne klares men hvis det ikke blev ville hun nok kolapse. "Har du noget at ordne det med?" spurgte han hende nysgerrigt og rettede sig op igen. Han så ikke ud til at være særligt påvirket over hendes påklædning eller hvor tydeligt det i virkeligheden var at Tsung var en pige. Han var bare for dum til at se det før. Han stirrede tilbage på den fremmede der åbenbart ikke havde hørt ham før siden han stadig stod der. Eller også var han bare nysgerrig. Mon han kendte Tsung eller vidste hun var en pige?

[Tsung]

Tsung bemærkede godt at den anden stod og så på hende, men hun sagde ikke noget, da det ikke gjorde hende noget, hun havde jo tøj på, sådan da, vis man så bort fra at det blot var forbinding hun havde om sin overkrop, og hendes ene hånd lå på såret, som stort set gik ned langs hele hendes side, til cirka ved hoftebenet, og op til det femte ribben. Hendes blik gled dog hurtigt ned i jorden da den anden vendte sig om imod hende.. Hun var genert, dels fordi hun jo var en pige, som altid havde tjattet rundt med drengene, som var hun en af dem. Hendes blik hvilede kort på hans hænder som landede på hendes skuldre, hun var et kort øjeblik bange for at han ville slå hende, men det så dog ikke sådan ud da den anden spurgte om hun havde noget at ordne det med, hun nikkede kort, og pegede kort ned mod blodmosset, og forbindingerne. Hun stod lidt og overvejede det, da den anden sikkert ville glo dumt på hende og sige at man da ikke kunne bruge blodmos, men hun vidste ikke om den anden også var en af de få der kunne bruge det. Hun skævede lidt mod den anden, som stod bagved forhænget, lukkede kort øjnene, inden hun trådte nogle få skridt frem, trak gardinet lidt til side og så direkte ind i øjnene på Akume ,, hng, Akume, enten burde du lytte til hvad vi siger, vis du altså ikke vil have at jeg får din lærermester pudset på dig med mere træning, hun er så nem at manipulerer med.. " Tsungs øjne var nærmest døde, og intet smil var der at se på hendes ansigt, sådan var det for det meste når hun 'legede' dreng, andet var alt for tydeligt, stemmen var også lavet om, dog fortsatte hun lidt endnu ,, og vis du vil gøre lidt nytte, så tag en af de små poser over i skuffen, og en af de der tilkoblings nåle.. " hun pegede over mod en høj, kommode lignende ting, og trak sig igen tilbage mens hun kort kneb øjnene sammen, hng, det gjorde ondt...

[Akume | Hest]

Er lige ved at hoppe overrasket da Tsung pludselig dukker frem. Mumler en undskyldning og går så hen for at finde tingene. Tænker lidt over de ting jeg har hørt. *Det må være et slemt sår?* Stopper lige da jeg har fået fat i tingene *den andens stemme lyder som Akashiro. Hvis Akashiro og Tsung er der, hvorfor lignede en af skikkelserne så en kvindes?* Trækker let på skuldrene og skynder mig hen med tingene og rækker dem til Tsung.

[Akashiro]

Han smilte da hun pludselig begyndte at blive genert selvom det var underligt da hun plejer at være lige omvendt. Hun plejede at spjætte rundt og var da aldrig genert, dog forstod han det godt. Hun havde jo lige afsløret sig selv for ham. Han så hen på blodmosset og forbindingerne hun pejede over imod og rynkede på panden. Kunne hun godt bruge blodmos? Kunne hun vel siden hun pejede over mod det. Selv kunne han ikke bruge det da det gjorde det hele være og måtte gå til andre metoder. Dog ville han ønske han kunne bruge blodmos da det nok ikke var nær så slemt som at sy, brænde og hælde alcohold på sine sår. Han gik hen for at hente blodmosset og forbindingerne og da han vendte sig om havde Tsung allerede bevæget sig rundt igen. Hun måtte være tosset og utrolig stædig. Han fik øje på Akume. Gard! Var det hospitaldag idag eller hvad siden han skulle møde så mange her? Han måtte vel hellere bede dem om at holde tæt før eller siden. Hans mester ville slå ham ihjel mildest talt. Han rystede opgivende på hovedet. Selvom hun var slemt såret skældte hun stadig ud på folk. Hun var ikke rigtig klog. Han gik over til hende og løftede hende og tvang hende tilbage og hen og sidde på det bord blodmosset og forbindingerne lå på. "Bliv siddende.." kommenderede ham og kiggede på hendes forbindinger. Satans.. Han kunne ikke rigtig pille dem af da hun nok ikke ville bryde sig om det selvom han havde set kvindekroppe før. Hvor blev de kvindelige hjælpere af? "Kan du godt selv?" spurgte han og rakte tingene til hende.

[Tsung]

Tsung fulgte kort den anden med blikket. Og ligeså snart hun havde kommanderet med den anden, og havde fået tingene, gjorde hun et kort nik til Akume og gjorde sådan et lille vift med håndledet som for at signalere at nu var der altså ikke mere undeholdning -wush wush, væk med sig! Eller noget i den retning. Hun holdt tingene ind til sig, og gjorde store øjne da hun pludseligt blev løftet tilbage, hun åbnede munden for at sige noget, men valgte alligevel bare at holde kæft, det var nok bedst da den anden kom med den kommanderende tone. Hun holdte tingene ind til sig, og så op på den anden, og blev siddende. Hun nikkede kort, hun turde ikke rigtigt sige noget da Akume vist stadig var der, og hun vidste ikke lige om hun kunne styre sin ting, hun så lidt på ham, smilede svagt, både med læberne og med de brune øjne. Inden hun kort formede ordene, 'Tak, Akashiro' med læberne. Hun gjorde igen et lille vift med hænderne, om den anden gik ud eller blot vendte sig om var hun sådan set ligeglad med, bare han ikke stod og kiggede åbenlyst.. Såå.. såå.. Ja, hun ville nok føle sig blottet, blottet for skader, eller noget underligt.. Hverfald da den anden havde vendt sig væk, eller gået væk fra hende, rullede hun stille og roligt fordingingen af, hvilket blot satte blødningen i gang da den smule blodmos hun i forvejen havde brugt havde størknet blodet, og blodet var jo også på forbindingerne. Hun rynkede lidt på næsen, inden hun stille og roligt billede de små fuldkommen røde totter ud, og tog nye lange, brede flager op fra krukken, som efterfølgende kort bare blev placeret på bordet. Satans også hvor var det dog langt! Hun trak kort lidt ned i de alt for store bukser, og lavede en typisk start dernede, inden hun begyndte at rulle og efterhånden lagde blodmosset på, stramt og omhyggeligt, selvom det egentligt gjorde ondt, op til flere steder. Da hun så endelig var blevet færdig, tog hun det andet frem, som Akume havde hentet, og trak nålen ud af den lille pose, og skubbede den atter frem igen, så der var en start. Hvorefter hun tog posen med noget vand i, og stak den ind i hendes hud. Hun sagde ikke noget, og holdte så bare posen i munden, vandet skulle jo ned til hånden, for derefter at hun kunne få noget andet, til at kvikke hende op, hun var nemlig også dehydreret, da hun ikke havde fået vand i nogle dage, hvilket også havde påvirket hende en del, med at hun så ting der ikke var der, osv. Alt i alt, tog hun efterfølgende den alt for store overdel på, som udover det også var indsmurt i blod, hng, lækkert.