Post by Chen-Shi on Jun 30, 2008 19:34:16 GMT 1
Navn: Chen-Shi - 晨时 - , hvilket er kinesisk for morgentid. Hun fik netop dét navn, fordi hun blev født tidligt om morgenen.
Alder: Sytten år.
Køn: Ung kvinde.
Udseende: På grund af forældrenes herkomst, er hun ikke særlig kinesisk af udseende; hendes far var kineser, mens moderen var jamaicansk tilflytter.
Hendes hud har ikke den traditionelle lyse, næsten gullige farve, men har i stedet en gyldenbrun kulør. Ej heller hendes hår har den rigtige, kinesiske farve. Dog er dette ikke mørkere, men lysere. Ulig det mørke hår, de fleste kinesere er udstyret med, har Chen-Shi langt, karamelbrunt hår. Dog har hun de kinesiske, smalle øjne og de små fødder.
Hendes ansigt er smalt, huden helt regelmæssig, ikke brudt af én eneste fregne eller filipens. Øjenbrynene er en smule mørkere end håret. De smalle, mandelformede øjne er brune, i næsten samme farve som øjenbrynene. Disse er omkranset af lange, tykke og næsten sorte øjenvipper, der virkelig formår at fremhæve Chen-Shi's øjne. Hendes næse er ganske lige. Den er meget smal, og selvom man måske ikke tror, en næse kan være det, er den meget feminin. Som den sidste vigtige faktor i hendes ansigt er der munden: hun har fyldige læber, der meget sjældent ses i et smil. Dog sker det til tider at hun smiler, og i så fald træder tydelige smilehuller frem på begge kinder.
Kropsbygning: Chen-Shi er meget slank og smidig. Alle hendes lemmer er slanke om dog ganske muskuløse. Hun er meget knoklet, da de fleste af hendes knogler står tydeligt frem under huden. For eksempel kan man tydeligt se hendes rygsøjle og ribben.
Hun ligner ikke en, der er både smidig og stærk. Det kan være svært at se det på hende, men overværer man hende kæmpe eller træne, kan man godt se, at hun ikke er en man har lyst at komme op at skændes med.
Tøj: Hun går ikke ret meget op i tøj. Faktisk går hun ikke op i det overhovedet. Hun er ligeglad hvad det er hun har på, bare hun har det godt med det. Så som regel falder valget på noget løstsiddende, let tøj. Hun bryder sig ikke meget om stærke farver, så det meste af hendes meget begrænsede garderobe består af beklædningsgenstande i brune nuancer.
Hun har ofte gaze bundet om både håndled og ankler, da dette hjælper hende i hendes træning. Anden form for sko og handsker bruger hun ikke, og kunne aldrig drømme om at bruge. Så man kan vel godt sige, at hun er en smule primitiv.
Højde: 167 centimeter.
Vægt: 48 kilo.
Personlighed: Chen-Shi er en ung kvinde af formater, hvad end det så betyder. Hun har mange meninger, som hun aldrig tøver med at dele med andre - med mindre altså, hun kan føle at hendes meninger er uvelkomne. For hun er en rigtig god menneskekender, og forstår at respektere andre og deres grænser. Hun er rigtig god til at gøre andre godt tilpas, for hun syntes altid at vide hvad den rigtige ting at sige er.
Dog er hun ikke altid så perfekt. Når hun har sat sig et mål, har fået en opgave eller bare træner generelt er hun ikke længere rar at være i selvskab med. I hvert fald ikke hvis man har planer om at modsige hende. For når hun er i gang med noget, ønsker hun ikke at blive afbrudt. Hun er nemlig meget ambitiøs om end en smule perfektionistisk. Af samme grund er hun meget udholdende og aser og maser, indtil hun når sit mål. Hun er ikke den slags person der stopper når en ting er lavet færdig. Hun er en af den slags person der bliver ved, indtil en ting er perfekt!
Stærke sider: Hendes psykologiske evner er en af hendes største styrker. Fordi hun er så god til at aflæse mennesker kan hun let både hjælpe og nedbryde folk ved hjælp af ord alene..
Svage sider: Hendes perfektionisme er hendes svageste side. Hun ser det ikke selv som et problem, men hun træder tit folk over tæerne, billedlig talt, når hun skubber sig vej frem mod sit mål..
Fortid: Chen-Shi levede sine første par år som en hvilken som helst anden halvt-kinesisk pige ville have gjort det. Hendes forældre elskede hende og behandlede hende godt. Hun havde to ældre brødre, Bai-Lin og Fu-Zheng, hvem hun så meget op til. Hun fulgte altid i hælene på dem, selv før hun kunne gå. Da kravlede hun efter dem i stedet, eller stirrede længselsfuldt på dem, og gav sig til at græde, når hun ikke længere kunne se dem.
Hun brugte megen tid på at være sammen med sine brødre, og ønskede en dag at kunne blive ligesom dem. Bai-Lin var en kampsportens dreng, der elskede at kæmpe og forbedre sine teknikker. Fu-Zheng var mere boglig, og ønskede en dag at blive underviser og dele ud af sin viden. Chen-Shi ønskede at blive præcis som dem, så den lille pige lærte hurtigt sig selv både at læse og at kæmpe. Forældrene var forbløffede over den lilles gåpåmod.
Da hun var fire, blev hendes idylliske hverdag pludselig revet itu. Hendes familie havde i flere generationer haft et indestængt had til en såkaldt Grandmaster, og flere gange havde han og mændene i Chen-Shi's familie været i kamp. Det var i en sådan kamp at både hendes onkel og farfar havde mistet livet. Hendes far havde dog altid været modstander af vold, og det var måske grunden til at han stadig var i live. Men Bai-Lin var efterhånden blevet en ung mand, og havde altid været aggressiv af natur. Så nu, da han syntes at have nået sit ultimative styrke, ønskede Bai-Lin at hævne de dræbte familiemedlemmer. Selvfølgelig var begge forældre modstandere af dette påfund, men Bai-Lin kunne ikke stoppes.
Bai-Lin mistede livet i sin kamp efter hævn. Samtidig brang han dyb sorg til familien. Og på samme tid gjorde Bai-Lin's angreb Grandmaster ganske vred, og han ønskede at gøre en ende på den familie, der i så mange generationer havde bekriget ham; Chen-Shi's familie. Så han dukkede op i den by, Chen-Shi og hendes familie boede i, og startede den største kamp i familiens historie. Mange i byen forsøgte at hjælpe familien i kampen mod Grandmaster, men en efter en faldt de for hans hånd. Til sidst var byen helt stille. Alle var omkommet, undtagen Grandmaster selv - og Chen-Shi. Hun var kun en lille pige og havde gemt sig under hele kampen. Hun havde været skrækslagen, og var det endnu. Men stilheden bragte håb til hende; måske var Grandmasteren besejret? Så hun sneg sig udenfor, i håb om at se sin familie som sejrsherrer. Men hun fandt dem døde - alle sammen!
Det ville have virket logisk, hvis hun havde givet sig til at græde eller skrige. Men Chen-Shi styrtede bare hen og gav sig til at sparke og slå på Grandmaster, i håb om at kunne tage hævn over sin familie.. Men hun var lille og end ikke en mulig trussel for ham. Han havde lige udryddet en hel by, så det var klart, hun intet kunne gøre ham; hun var kun fire! Men én ting kunne hun, og det var at vække beundring hos ham. Han blev overrasket over hendes mod og styrke, og så en potentiel kriger i hende. Så han tog hende med tilbage til Cangzhen..
..Alt dette husker Chen-Shi slet ikke. Faktisk er hendes yngste minde et, fra da hun var syv. Hun kan intet huske om nogensinde at have haft en familie eller et liv udenfor Cangzhen. Ej heller kan hun huske sit had til Grandmaster; i stedet ser hun ham som en slags faderfigur..
Efter at være kommet til Cangzhen begyndte Chen-Shi sin træning. Grandmaster lod hende ikke holde pauser og tøvede ikke med at være hård mod hende. Han vidste at hun havde store evner, og lod hende ikke stoppe sin træning, før hun havde nået det perfekte mål. Det var sådan hun fik sin perfektionisme. For Grandmaster var den eneste hun havde, og hun ønskede ikke at skuffe ham, hvilket hun gjorde, hver gang hun ikke opfyldte hans forhåbninger.
I mange år levede og åndede Chen-Shi for sin kung fu. Hun trænede hele tiden, og når hun ikke gjorde det, hvilede hun sig til sin næste træning. Hun var meget stræbsom og blev hurtigt rigtig god til kampsporten. Hun elskede det.
Som hun blev ældre, begyndte hun at få venner. Hun var efterhånden så god, at hun ikke behøvede træne hele tiden. Hun trænede stadig dagligt, men ikke i så lang tid. Så pludselig havde hun en masse fritid, og den brugte hun på at skabe venskaber..
_
(C) Makani - Deviantart.
Dyre-Kung fu; Trane - Hok
Om personen, som trane; Tranen er generelt et ret så roligt dyr, som betragter folk på afstand og derfra så gør sit udfald når den har overvejet situationen. Ligeså er mennesket også sådan, de er meget overvejende, aflæser folk, siger derved deres mening og deres følelser. Ligeså i deres kampsport vurderer de situationen, personens kampevner osv. Tranen er dog også yderst stædig og har et gå på mod som kan skræmme de fleste, og når de har sat sig noget for, kan man nærmest føle deres buldrende chi (livsenergi).
[/b]Tranens ynglings våben; Tranen gør yderst sjældent brug af våben! Eller rettere aldrig. Deres styrke ligger andre steder.
Slag, indenfor dyret;
Tranenæbsslag; Tranæbbsslaget er farligt, fingrene bliver bøjet fremad, og trykket sammen, så de former et fugl hoved, og fingrene, næbet. Traner har for det meste lange negle, ligeså har tranerne, når de slår ud efter folk og rammer, rammer de enten så der var går hul, eller de napper fast med neglene og river stærkt tilbage så de river hud af.
Tranen bruger andre farlige spark og albuestød, den er fandens hurtig uden lige. De har ufattelig mange kræfter i fingrene og i benene, og kan springe utroligt langt og højt op i luften.
Selvfølgelig er der mange andre slag, dog må man også gerne selv bruge lidt inspiration…
Alle slag, og spark, startes ved at man står i en hestestand. Altså; Du stiller dig i en ret linje mellem skuldre og knæ. Man bøjer ned i knæene, og lader vægten hvile på det forreste ben så du er parrat til at sparke med det bagerste ben (det afhænger fuldstændig af om man er venstre eller højre håndet) vis du er højre håndet skal det venstre ben være forrest) Vis du er højre håndet, skal den højre hånd være nede ved skridtet, klar til at parerer de nederste slag, og den venstre skal holdes oppe ved ved bryst og kravebenet -klar til at tage de øverste slag.
Alder: Sytten år.
Køn: Ung kvinde.
Udseende: På grund af forældrenes herkomst, er hun ikke særlig kinesisk af udseende; hendes far var kineser, mens moderen var jamaicansk tilflytter.
Hendes hud har ikke den traditionelle lyse, næsten gullige farve, men har i stedet en gyldenbrun kulør. Ej heller hendes hår har den rigtige, kinesiske farve. Dog er dette ikke mørkere, men lysere. Ulig det mørke hår, de fleste kinesere er udstyret med, har Chen-Shi langt, karamelbrunt hår. Dog har hun de kinesiske, smalle øjne og de små fødder.
Hendes ansigt er smalt, huden helt regelmæssig, ikke brudt af én eneste fregne eller filipens. Øjenbrynene er en smule mørkere end håret. De smalle, mandelformede øjne er brune, i næsten samme farve som øjenbrynene. Disse er omkranset af lange, tykke og næsten sorte øjenvipper, der virkelig formår at fremhæve Chen-Shi's øjne. Hendes næse er ganske lige. Den er meget smal, og selvom man måske ikke tror, en næse kan være det, er den meget feminin. Som den sidste vigtige faktor i hendes ansigt er der munden: hun har fyldige læber, der meget sjældent ses i et smil. Dog sker det til tider at hun smiler, og i så fald træder tydelige smilehuller frem på begge kinder.
Kropsbygning: Chen-Shi er meget slank og smidig. Alle hendes lemmer er slanke om dog ganske muskuløse. Hun er meget knoklet, da de fleste af hendes knogler står tydeligt frem under huden. For eksempel kan man tydeligt se hendes rygsøjle og ribben.
Hun ligner ikke en, der er både smidig og stærk. Det kan være svært at se det på hende, men overværer man hende kæmpe eller træne, kan man godt se, at hun ikke er en man har lyst at komme op at skændes med.
Tøj: Hun går ikke ret meget op i tøj. Faktisk går hun ikke op i det overhovedet. Hun er ligeglad hvad det er hun har på, bare hun har det godt med det. Så som regel falder valget på noget løstsiddende, let tøj. Hun bryder sig ikke meget om stærke farver, så det meste af hendes meget begrænsede garderobe består af beklædningsgenstande i brune nuancer.
Hun har ofte gaze bundet om både håndled og ankler, da dette hjælper hende i hendes træning. Anden form for sko og handsker bruger hun ikke, og kunne aldrig drømme om at bruge. Så man kan vel godt sige, at hun er en smule primitiv.
Højde: 167 centimeter.
Vægt: 48 kilo.
Personlighed: Chen-Shi er en ung kvinde af formater, hvad end det så betyder. Hun har mange meninger, som hun aldrig tøver med at dele med andre - med mindre altså, hun kan føle at hendes meninger er uvelkomne. For hun er en rigtig god menneskekender, og forstår at respektere andre og deres grænser. Hun er rigtig god til at gøre andre godt tilpas, for hun syntes altid at vide hvad den rigtige ting at sige er.
Dog er hun ikke altid så perfekt. Når hun har sat sig et mål, har fået en opgave eller bare træner generelt er hun ikke længere rar at være i selvskab med. I hvert fald ikke hvis man har planer om at modsige hende. For når hun er i gang med noget, ønsker hun ikke at blive afbrudt. Hun er nemlig meget ambitiøs om end en smule perfektionistisk. Af samme grund er hun meget udholdende og aser og maser, indtil hun når sit mål. Hun er ikke den slags person der stopper når en ting er lavet færdig. Hun er en af den slags person der bliver ved, indtil en ting er perfekt!
Stærke sider: Hendes psykologiske evner er en af hendes største styrker. Fordi hun er så god til at aflæse mennesker kan hun let både hjælpe og nedbryde folk ved hjælp af ord alene..
Svage sider: Hendes perfektionisme er hendes svageste side. Hun ser det ikke selv som et problem, men hun træder tit folk over tæerne, billedlig talt, når hun skubber sig vej frem mod sit mål..
Fortid: Chen-Shi levede sine første par år som en hvilken som helst anden halvt-kinesisk pige ville have gjort det. Hendes forældre elskede hende og behandlede hende godt. Hun havde to ældre brødre, Bai-Lin og Fu-Zheng, hvem hun så meget op til. Hun fulgte altid i hælene på dem, selv før hun kunne gå. Da kravlede hun efter dem i stedet, eller stirrede længselsfuldt på dem, og gav sig til at græde, når hun ikke længere kunne se dem.
Hun brugte megen tid på at være sammen med sine brødre, og ønskede en dag at kunne blive ligesom dem. Bai-Lin var en kampsportens dreng, der elskede at kæmpe og forbedre sine teknikker. Fu-Zheng var mere boglig, og ønskede en dag at blive underviser og dele ud af sin viden. Chen-Shi ønskede at blive præcis som dem, så den lille pige lærte hurtigt sig selv både at læse og at kæmpe. Forældrene var forbløffede over den lilles gåpåmod.
Da hun var fire, blev hendes idylliske hverdag pludselig revet itu. Hendes familie havde i flere generationer haft et indestængt had til en såkaldt Grandmaster, og flere gange havde han og mændene i Chen-Shi's familie været i kamp. Det var i en sådan kamp at både hendes onkel og farfar havde mistet livet. Hendes far havde dog altid været modstander af vold, og det var måske grunden til at han stadig var i live. Men Bai-Lin var efterhånden blevet en ung mand, og havde altid været aggressiv af natur. Så nu, da han syntes at have nået sit ultimative styrke, ønskede Bai-Lin at hævne de dræbte familiemedlemmer. Selvfølgelig var begge forældre modstandere af dette påfund, men Bai-Lin kunne ikke stoppes.
Bai-Lin mistede livet i sin kamp efter hævn. Samtidig brang han dyb sorg til familien. Og på samme tid gjorde Bai-Lin's angreb Grandmaster ganske vred, og han ønskede at gøre en ende på den familie, der i så mange generationer havde bekriget ham; Chen-Shi's familie. Så han dukkede op i den by, Chen-Shi og hendes familie boede i, og startede den største kamp i familiens historie. Mange i byen forsøgte at hjælpe familien i kampen mod Grandmaster, men en efter en faldt de for hans hånd. Til sidst var byen helt stille. Alle var omkommet, undtagen Grandmaster selv - og Chen-Shi. Hun var kun en lille pige og havde gemt sig under hele kampen. Hun havde været skrækslagen, og var det endnu. Men stilheden bragte håb til hende; måske var Grandmasteren besejret? Så hun sneg sig udenfor, i håb om at se sin familie som sejrsherrer. Men hun fandt dem døde - alle sammen!
Det ville have virket logisk, hvis hun havde givet sig til at græde eller skrige. Men Chen-Shi styrtede bare hen og gav sig til at sparke og slå på Grandmaster, i håb om at kunne tage hævn over sin familie.. Men hun var lille og end ikke en mulig trussel for ham. Han havde lige udryddet en hel by, så det var klart, hun intet kunne gøre ham; hun var kun fire! Men én ting kunne hun, og det var at vække beundring hos ham. Han blev overrasket over hendes mod og styrke, og så en potentiel kriger i hende. Så han tog hende med tilbage til Cangzhen..
..Alt dette husker Chen-Shi slet ikke. Faktisk er hendes yngste minde et, fra da hun var syv. Hun kan intet huske om nogensinde at have haft en familie eller et liv udenfor Cangzhen. Ej heller kan hun huske sit had til Grandmaster; i stedet ser hun ham som en slags faderfigur..
Efter at være kommet til Cangzhen begyndte Chen-Shi sin træning. Grandmaster lod hende ikke holde pauser og tøvede ikke med at være hård mod hende. Han vidste at hun havde store evner, og lod hende ikke stoppe sin træning, før hun havde nået det perfekte mål. Det var sådan hun fik sin perfektionisme. For Grandmaster var den eneste hun havde, og hun ønskede ikke at skuffe ham, hvilket hun gjorde, hver gang hun ikke opfyldte hans forhåbninger.
I mange år levede og åndede Chen-Shi for sin kung fu. Hun trænede hele tiden, og når hun ikke gjorde det, hvilede hun sig til sin næste træning. Hun var meget stræbsom og blev hurtigt rigtig god til kampsporten. Hun elskede det.
Som hun blev ældre, begyndte hun at få venner. Hun var efterhånden så god, at hun ikke behøvede træne hele tiden. Hun trænede stadig dagligt, men ikke i så lang tid. Så pludselig havde hun en masse fritid, og den brugte hun på at skabe venskaber..
_
(C) Makani - Deviantart.
Dyre-Kung fu; Trane - Hok
Om personen, som trane; Tranen er generelt et ret så roligt dyr, som betragter folk på afstand og derfra så gør sit udfald når den har overvejet situationen. Ligeså er mennesket også sådan, de er meget overvejende, aflæser folk, siger derved deres mening og deres følelser. Ligeså i deres kampsport vurderer de situationen, personens kampevner osv. Tranen er dog også yderst stædig og har et gå på mod som kan skræmme de fleste, og når de har sat sig noget for, kan man nærmest føle deres buldrende chi (livsenergi).
[/b]Tranens ynglings våben; Tranen gør yderst sjældent brug af våben! Eller rettere aldrig. Deres styrke ligger andre steder.
Slag, indenfor dyret;
Tranenæbsslag; Tranæbbsslaget er farligt, fingrene bliver bøjet fremad, og trykket sammen, så de former et fugl hoved, og fingrene, næbet. Traner har for det meste lange negle, ligeså har tranerne, når de slår ud efter folk og rammer, rammer de enten så der var går hul, eller de napper fast med neglene og river stærkt tilbage så de river hud af.
Tranen bruger andre farlige spark og albuestød, den er fandens hurtig uden lige. De har ufattelig mange kræfter i fingrene og i benene, og kan springe utroligt langt og højt op i luften.
Selvfølgelig er der mange andre slag, dog må man også gerne selv bruge lidt inspiration…
Alle slag, og spark, startes ved at man står i en hestestand. Altså; Du stiller dig i en ret linje mellem skuldre og knæ. Man bøjer ned i knæene, og lader vægten hvile på det forreste ben så du er parrat til at sparke med det bagerste ben (det afhænger fuldstændig af om man er venstre eller højre håndet) vis du er højre håndet skal det venstre ben være forrest) Vis du er højre håndet, skal den højre hånd være nede ved skridtet, klar til at parerer de nederste slag, og den venstre skal holdes oppe ved ved bryst og kravebenet -klar til at tage de øverste slag.