Post by Luk ~ Lukyo on Jul 1, 2008 17:53:01 GMT 1
Navn; Luk -udtalelse noget i retning af; Lukyo.
Betydning; Hjort
Alder; 17
Maskulinum eller Femininum; Maskulinum
Udseende; Det første man ligger mærke til ved Luk, er hans store øjne, han er jo dreng, men har meget store øjne. Øjnene er fuldkommen sorte som vis du så ind i en hjorts øjne, hans næse er fin og smal, og hans læber er ligeså ret smalle. Generelt ser han ret feminin ud, og dog ser man tydeligt han er af det hanlige køn i hans ansigt. Hans hår er ravne sort, med naturlig tydelig blå glans. Hans hår sidder i et ret forpjusket frisyre, hvilket på en måde giver ham et kært og frækt udtryk, tiltider kan hans hår være holdt tilbage af en smal bånd eller noget. Han er generelt bare lang i det, har lange ben, fingre, og som allerede bemærket en lang krop. Udover det har han ufattelig smalle hofter, og også smalle skuldre. Dog er de pænt brede når de er på ham. Dog har Luk en ufattelig lys hud, da han ikke er fuldkommen Kineser, hvilket også kan se på hans øjne da de ikke er helt så skæve som normalt, også på hans højde.
Kropsbygning; Lang og slank, uden lidt, nemmest at beskrive det sådan.
Typisk tøj; Luk har altid forbinding om hans hænder og op til albuen-selvom han ikke er den type der kæmper med hænderne. Liges har han det også om fødderne og op ad skinnebenene. Han bukser er bundet foroven og er ellers tydeligt posede og stopper lige under knæene hvor de bliver holdt fast af en stærk elastik som er bundet. Hans jakke er kortærmede, med blafrende korte ærmer, som poser i det øverste, så der kan være diverse af våben, skriftruller eller andet derinde, da det poser sådan for oven bliver hans trænede brystkasse også tydeligt blottet. Ved livet, lige over hoftebenet er det strammet ind med et stærkt stykke stof, også det som man kalder et skærf. Jakken er forholdsvis ret lang og stopper først cirka midt på lårerne af ham. Forbindingerne er hvide, vis ikke sandfarvede af støv osv, jakken har en betydelig ret mørkt gylden agtig brun, og bukserne er sandfarvede.
Højde; 1,77 cm
Vægt; 75 kg
Personlighed; Luk er ret genert, eller rettere sky vis man kan sige det sådan. Han har ret svært ved at snakke med fremmede og vil helst af alt bare flygte. Han er enten den der betragter folk -eller den der bliver betragtet. Som sagt er han ret genert, hvilket også tit kan fører til at han rødmer over det mindste vis nogen f.eks, kommer til at røre hans hånd eller noget andet. Han har ret svært ved at stole på folk og kan sagtens vise en anden facade, altså falske smil osv.. Men når man har åbnet ham, stoler han på dig fuldt ud, er noget af en drengerøv, med et frækt glimt i øjet og et kækt smil, hvilket klæder ham forfærdeligt meget, så ved man også at han har det godt..
Stærke/positive sider; Hans hurtighed og smidighed, samtidig hans totale overblik og at han tager alt til sig (derfor jeg mener med at han betragter folk, han suger træningen til sig fra de andre)
Svage/negative sider; Luk er ret genert, eller faktisk utrolig meget. Han kan godt virke ret ustabil psykisk og er ikke ret god til indirekte slag på folk.
Fortid Luk kommer fra en slægt som udelukket bestod af fantastiske hjorte-kung fu-mestre, der var sjældent andre 'dyr' i klanen, og vis der endelig var, var det sådanne lignende heste eller andre hjorte lignende dyr. Luk hedder ikke kun Luk, Men Sauluk.
En treårig dreng legede med et langt reb midt i en travl bjerglejr. Det var ved at være frokosttid, og en kvinde kaldte ,, Sauluk, sic fan! Vi skal spise. " Sauluk svarede øjeblikkeligt på sin mors kalden, han var sulten. Han stormede hen til familiens fornemme telt og sørgede for at sparke sandalerne af, før han trådte ind på de tykke dyreskind der dækkede gulvet derinde.
,, Lad din pisk blive udenfor, Sauluk, " sagde hans mor. ,, du kender reglerne -det er kun din far der må tage sit våben med ind. "
Sauluk smilede. Han vidste godt, at hans pisk kun var et stykke red, men det glædede ham, at hans mor anså det for at være ligeværdigt med sin fars stålpisk.
Da Sauluk smed rebet fra sig og trådte ind, hørte han et smertensskrig. Han vendte sig om og kiggede ud ad teltets indgang. Få skridt fra det sted, han havde siddet og leget, så han nu en fremmed. Det var en mand, der var ung nok til at være hans storebror, men alligevel.. Der var noget over ham der fortalte drengen noget andet... Han havde et lige sværd mellem hænderne. Klingen var dekoreret med sammensnoede drager. En klar, rød væske dryppede fra spidsen.
Sauluk så om bag den fremmede og der så han smeden, vride sig på jorden. Han forsøgte desperat at presse sine indvolde ind i bughulen igen gennem en lang flænge. Sauluk skælvede, men blev ved med at stirre.
,, Choluk -Højlydte Hjort! " råbte den anden, fremmede mand på kantonesisk. ,, Kom her og stå ansigt til ansigt med din skæbne! "
Sauluk spærrede øjnene op. Choluk var hans fars navn! Hvad ville den fremmede med hans far?
,, Sauluk! " hviskede hans mor skarpt. ,, Gå væk fra døren!"
,, Nej, " sagde Sauluk ,, jeg vil se. "
,, Uf! " svarede hans mor ,, Der er ingen tvivl om, at du er din fars søn. Så se du bare, og tag ved lære af dine forfædres måde at gøre tingene på. "
Sauluks mor begyndte at stoppe ting i en taske mens Sauluks blik var som klistret til den fremmede. Inden for få øjeblikke havde alle mændene i lejren omringet den fremmede mand. Tyve mand bevæbnede med spyd og sværd, der angreb den fremmede som var de én.
Det var overstået lige så hurtigt, som det var begyndt. Så vidt Sauluk så, gjorde den fremmede ikke andet end at svinge sit sværd nogle få gange, men hver eneste mand i lejren faldt for det. De tre mænd, der stadig var i live, stak af.
Sauluk kunne næsten ikke tro sine egne øjne. han havde set mænd kæmpe før, men mændene brugte deres næver, og kampen endte aldrig sådan her. Mændene der lå på jorden lod til at være... døde. Som en kanin eller en gris, før den skulle tilberedes.
,, Flot klaret, gamle mand, " lød en dyb stemme i det fjerne. ,, Jeg går ud fra, at du er varmet op nu. "
Sauluk blev nervøs. Der var hans fars stemme. Hans far nærmede sig lejrens udkant - han førte en hest med sig.
,, Jeg fandt dette uhyre tøjret uden for min lejr, " Sagde Choluk til den fremmede. ,, jeg genkendte den som din. Det imponerer mig at den gamle hoppe stadig kan være til gavn. "
,, Nogle ting bliver bedre med alderen " svarede den gamle mand.
Choluk lo. ,, Vi får se. " Han trak sin lange stålpisk frem fra sit skærf og begyndte at svinge med den. ,, Jeg er sværere at få has på end mine mænd, "
Den fremmede svarede ikke.
,, Har du noget at sige her på falderebet? " spurgte Choluk.
Den fremmede forblev tavs.
Choluk hvæsede som et helt andet dyr, og spyttede på jorden. ,, Jeg har ventet på det her hele mit liv, gamle mand. Hvis du ikke gider tale, så lad os få det afgjort. "
Og med de ord angreb Choluk. Han og den fremmede udvekslede slag så hurtigt, at Sauluk ikke kunne følge med dem alle med øjnene. Men han så dog ganske tydeligt, at hans fars stålpisk snoede sig om den fremmedes sværd. Da hans far greb fat om kæden med begge hænder og flåede sværdet ud af den fremmedes hånd, langede den fremmede ud med en dragenæve.
Næven ramte Choluk midt i ansigtet, og han sank sammen på jorden. Hans krop spjættede to gange, så lå han stille.
,, NEJ! " skreg Sauluk.
Den fremmede så udtryksløst på Sauluk, så vendte han sin opmærksomhed mod Choluk igen.
,, Sauluk! " hviskede hans mor ,, Vend dig om! "
Men Sauluk rørte sig ikke ud a flækken, Han så til, da den fremmede bøjede sig ned over Choluk og fjernede fire skriftruller fra hans luksuriøse røde dragt.
Saulongs mor greb ham om skuldrene og vendte ham rundt. Hun holdt en lille bylt i hånde. Hun så ham i øjnene. ,, vi skal væk herfra NU!"
Sauluks mor styrtede ud af teltet, Sauluk fulgte efter, så hurtigt hans små ben kunne bære ham.
,, Mama! " græd Sauluk og løb efter hende. tårerne strømmende med over hans kinder. Han havde ikke taget mere end tolv skridt, før en eller anden greb i hans dragt bagfra og med et ryk fik ham til at standse.
Sauluk drejede hoved og så på den fremmede mand.
,, Du skal med mig, mit barn, " sagde den fremmede med en beslutsom stemme.
,, Nej! " skred Sauluk. Han så ind mellem træerne og så sin mor standse. Hun så først på ham, derefter på den fremmede mand. Den fremmede hævede sit dragesværd og rystede på hoved.
,, NEJ! " sagde Sauluk igen.
Sauluks mor så på ham. Han så tårer i hendes øjne. ,, Du må aldrig glemme mig. " sagde hun med dirrende stemme. ,, Og glem aldrig dit navn. "
Og så var hun væk.
Sauluk udstødte en hadefuld lyd og slåede sig fri af den fremmedes greb. Han løb hen til sin fars telt og greb sin rebpisk, så løb han endnu hurtigere tilbage for at stå ansigt til ansigt med den fremmede.
Sauluk slog ud efter mandens ben, arme og ansigt med sin pisk, den fremmede stod fuldkommen stille og accepterede tavs slagene. Da Sauluk blev træt i sin højre arm, tog han rebet over i venstre hånd. Da hans venstre arm blev træt, begyndte han at sparke.
Og da hans ben ikke kunne mere, løftede den fremmede mand ham op og bar ham hen til hesten. Den fremmede svingede sig i sadlen og af sted gik det.
Da de fór ned af bjergsiden, hviskede Sauluk igen og igen, aldrig glemme min mor, aldrig glemme mit navn...
Sauluk -Hævngerrig Hjort. Den treårige dreng vidste ikke, hvad hævngerrig betød, men det kom han til at lære.
Dyre-Kung fu; Hjort - luk
Om personen, som Hjort; Hjorten er et sky dyr, hvilket alle ved, dens store sorte øre opfanger alle bevægelser og ligeså gør ørerne. Dens hurtige, smidige og stærke krop giver en farlig kombination.
Som sagt er dyret satans sky, og betragter længe folk for at se om den kan stole på dem, om de overhoved er det værd. De få som får dens tillid ér noget specielt. Den er mester i forskellige masker, fake smil osv. Den er god til at lyve, til at fortælle ting der ikke passer og til at holde sin vilje fast selvom det måske ikke er sandt. Dyret er meget følsomt faktisk selvom man måske ikke ville tro det, det tager ting hårdt, mere end normalt. Den er ikke god til at være alene, og dog alligevel skal der ikke være for mange, så vil den lide under stress over alle de mennesker. Dyret vil helst ikke slås, og vis den kan, vil den helst flygte, men vis den bliver nød til at slås, er den en farer udenlige. Alt i alt er Hjorten et sky mesterværk af forbudte følelser.
Hjortens ynglings våben; Hjorten har ikke noget våben den holder af, den slås med våben udelukket og ses sjældent i en mand til mand kamp, i så fald bruger den mest sine ben.
De fleste Hjorte bruger mest Dyrehornsknive. Men Luk gør en undtagelse, han bruger en jernpisk, som han har fået af vide i dåbsgave dengang..
Slag, indenfor dyret;
Dyret har ingen indirekte slag, blot farlige, hurtige spark, rullefald osv.
Alle slag, og spark, startes ved at man står i en hestestand. Altså; Du stiller dig i en ret linje mellem skuldre og knæ. Man bøjer ned i knæene, og lader vægten hvile på det forreste ben så du er parrat til at sparke med det bagerste ben (det afhænger fuldstændig af om man er venstre eller højre håndet) vis du er højre håndet skal det venstre ben være forrest) Vis du er højre håndet, skal den højre hånd være nede ved skridtet, klar til at parerer de nederste slag, og den venstre skal holdes oppe ved ved bryst og kravebenet -klar til at tage de øverste slag.
Betydning; Hjort
Alder; 17
Maskulinum eller Femininum; Maskulinum
Udseende; Det første man ligger mærke til ved Luk, er hans store øjne, han er jo dreng, men har meget store øjne. Øjnene er fuldkommen sorte som vis du så ind i en hjorts øjne, hans næse er fin og smal, og hans læber er ligeså ret smalle. Generelt ser han ret feminin ud, og dog ser man tydeligt han er af det hanlige køn i hans ansigt. Hans hår er ravne sort, med naturlig tydelig blå glans. Hans hår sidder i et ret forpjusket frisyre, hvilket på en måde giver ham et kært og frækt udtryk, tiltider kan hans hår være holdt tilbage af en smal bånd eller noget. Han er generelt bare lang i det, har lange ben, fingre, og som allerede bemærket en lang krop. Udover det har han ufattelig smalle hofter, og også smalle skuldre. Dog er de pænt brede når de er på ham. Dog har Luk en ufattelig lys hud, da han ikke er fuldkommen Kineser, hvilket også kan se på hans øjne da de ikke er helt så skæve som normalt, også på hans højde.
Kropsbygning; Lang og slank, uden lidt, nemmest at beskrive det sådan.
Typisk tøj; Luk har altid forbinding om hans hænder og op til albuen-selvom han ikke er den type der kæmper med hænderne. Liges har han det også om fødderne og op ad skinnebenene. Han bukser er bundet foroven og er ellers tydeligt posede og stopper lige under knæene hvor de bliver holdt fast af en stærk elastik som er bundet. Hans jakke er kortærmede, med blafrende korte ærmer, som poser i det øverste, så der kan være diverse af våben, skriftruller eller andet derinde, da det poser sådan for oven bliver hans trænede brystkasse også tydeligt blottet. Ved livet, lige over hoftebenet er det strammet ind med et stærkt stykke stof, også det som man kalder et skærf. Jakken er forholdsvis ret lang og stopper først cirka midt på lårerne af ham. Forbindingerne er hvide, vis ikke sandfarvede af støv osv, jakken har en betydelig ret mørkt gylden agtig brun, og bukserne er sandfarvede.
Højde; 1,77 cm
Vægt; 75 kg
Personlighed; Luk er ret genert, eller rettere sky vis man kan sige det sådan. Han har ret svært ved at snakke med fremmede og vil helst af alt bare flygte. Han er enten den der betragter folk -eller den der bliver betragtet. Som sagt er han ret genert, hvilket også tit kan fører til at han rødmer over det mindste vis nogen f.eks, kommer til at røre hans hånd eller noget andet. Han har ret svært ved at stole på folk og kan sagtens vise en anden facade, altså falske smil osv.. Men når man har åbnet ham, stoler han på dig fuldt ud, er noget af en drengerøv, med et frækt glimt i øjet og et kækt smil, hvilket klæder ham forfærdeligt meget, så ved man også at han har det godt..
Stærke/positive sider; Hans hurtighed og smidighed, samtidig hans totale overblik og at han tager alt til sig (derfor jeg mener med at han betragter folk, han suger træningen til sig fra de andre)
Svage/negative sider; Luk er ret genert, eller faktisk utrolig meget. Han kan godt virke ret ustabil psykisk og er ikke ret god til indirekte slag på folk.
Fortid Luk kommer fra en slægt som udelukket bestod af fantastiske hjorte-kung fu-mestre, der var sjældent andre 'dyr' i klanen, og vis der endelig var, var det sådanne lignende heste eller andre hjorte lignende dyr. Luk hedder ikke kun Luk, Men Sauluk.
En treårig dreng legede med et langt reb midt i en travl bjerglejr. Det var ved at være frokosttid, og en kvinde kaldte ,, Sauluk, sic fan! Vi skal spise. " Sauluk svarede øjeblikkeligt på sin mors kalden, han var sulten. Han stormede hen til familiens fornemme telt og sørgede for at sparke sandalerne af, før han trådte ind på de tykke dyreskind der dækkede gulvet derinde.
,, Lad din pisk blive udenfor, Sauluk, " sagde hans mor. ,, du kender reglerne -det er kun din far der må tage sit våben med ind. "
Sauluk smilede. Han vidste godt, at hans pisk kun var et stykke red, men det glædede ham, at hans mor anså det for at være ligeværdigt med sin fars stålpisk.
Da Sauluk smed rebet fra sig og trådte ind, hørte han et smertensskrig. Han vendte sig om og kiggede ud ad teltets indgang. Få skridt fra det sted, han havde siddet og leget, så han nu en fremmed. Det var en mand, der var ung nok til at være hans storebror, men alligevel.. Der var noget over ham der fortalte drengen noget andet... Han havde et lige sværd mellem hænderne. Klingen var dekoreret med sammensnoede drager. En klar, rød væske dryppede fra spidsen.
Sauluk så om bag den fremmede og der så han smeden, vride sig på jorden. Han forsøgte desperat at presse sine indvolde ind i bughulen igen gennem en lang flænge. Sauluk skælvede, men blev ved med at stirre.
,, Choluk -Højlydte Hjort! " råbte den anden, fremmede mand på kantonesisk. ,, Kom her og stå ansigt til ansigt med din skæbne! "
Sauluk spærrede øjnene op. Choluk var hans fars navn! Hvad ville den fremmede med hans far?
,, Sauluk! " hviskede hans mor skarpt. ,, Gå væk fra døren!"
,, Nej, " sagde Sauluk ,, jeg vil se. "
,, Uf! " svarede hans mor ,, Der er ingen tvivl om, at du er din fars søn. Så se du bare, og tag ved lære af dine forfædres måde at gøre tingene på. "
Sauluks mor begyndte at stoppe ting i en taske mens Sauluks blik var som klistret til den fremmede. Inden for få øjeblikke havde alle mændene i lejren omringet den fremmede mand. Tyve mand bevæbnede med spyd og sværd, der angreb den fremmede som var de én.
Det var overstået lige så hurtigt, som det var begyndt. Så vidt Sauluk så, gjorde den fremmede ikke andet end at svinge sit sværd nogle få gange, men hver eneste mand i lejren faldt for det. De tre mænd, der stadig var i live, stak af.
Sauluk kunne næsten ikke tro sine egne øjne. han havde set mænd kæmpe før, men mændene brugte deres næver, og kampen endte aldrig sådan her. Mændene der lå på jorden lod til at være... døde. Som en kanin eller en gris, før den skulle tilberedes.
,, Flot klaret, gamle mand, " lød en dyb stemme i det fjerne. ,, Jeg går ud fra, at du er varmet op nu. "
Sauluk blev nervøs. Der var hans fars stemme. Hans far nærmede sig lejrens udkant - han førte en hest med sig.
,, Jeg fandt dette uhyre tøjret uden for min lejr, " Sagde Choluk til den fremmede. ,, jeg genkendte den som din. Det imponerer mig at den gamle hoppe stadig kan være til gavn. "
,, Nogle ting bliver bedre med alderen " svarede den gamle mand.
Choluk lo. ,, Vi får se. " Han trak sin lange stålpisk frem fra sit skærf og begyndte at svinge med den. ,, Jeg er sværere at få has på end mine mænd, "
Den fremmede svarede ikke.
,, Har du noget at sige her på falderebet? " spurgte Choluk.
Den fremmede forblev tavs.
Choluk hvæsede som et helt andet dyr, og spyttede på jorden. ,, Jeg har ventet på det her hele mit liv, gamle mand. Hvis du ikke gider tale, så lad os få det afgjort. "
Og med de ord angreb Choluk. Han og den fremmede udvekslede slag så hurtigt, at Sauluk ikke kunne følge med dem alle med øjnene. Men han så dog ganske tydeligt, at hans fars stålpisk snoede sig om den fremmedes sværd. Da hans far greb fat om kæden med begge hænder og flåede sværdet ud af den fremmedes hånd, langede den fremmede ud med en dragenæve.
Næven ramte Choluk midt i ansigtet, og han sank sammen på jorden. Hans krop spjættede to gange, så lå han stille.
,, NEJ! " skreg Sauluk.
Den fremmede så udtryksløst på Sauluk, så vendte han sin opmærksomhed mod Choluk igen.
,, Sauluk! " hviskede hans mor ,, Vend dig om! "
Men Sauluk rørte sig ikke ud a flækken, Han så til, da den fremmede bøjede sig ned over Choluk og fjernede fire skriftruller fra hans luksuriøse røde dragt.
Saulongs mor greb ham om skuldrene og vendte ham rundt. Hun holdt en lille bylt i hånde. Hun så ham i øjnene. ,, vi skal væk herfra NU!"
Sauluks mor styrtede ud af teltet, Sauluk fulgte efter, så hurtigt hans små ben kunne bære ham.
,, Mama! " græd Sauluk og løb efter hende. tårerne strømmende med over hans kinder. Han havde ikke taget mere end tolv skridt, før en eller anden greb i hans dragt bagfra og med et ryk fik ham til at standse.
Sauluk drejede hoved og så på den fremmede mand.
,, Du skal med mig, mit barn, " sagde den fremmede med en beslutsom stemme.
,, Nej! " skred Sauluk. Han så ind mellem træerne og så sin mor standse. Hun så først på ham, derefter på den fremmede mand. Den fremmede hævede sit dragesværd og rystede på hoved.
,, NEJ! " sagde Sauluk igen.
Sauluks mor så på ham. Han så tårer i hendes øjne. ,, Du må aldrig glemme mig. " sagde hun med dirrende stemme. ,, Og glem aldrig dit navn. "
Og så var hun væk.
Sauluk udstødte en hadefuld lyd og slåede sig fri af den fremmedes greb. Han løb hen til sin fars telt og greb sin rebpisk, så løb han endnu hurtigere tilbage for at stå ansigt til ansigt med den fremmede.
Sauluk slog ud efter mandens ben, arme og ansigt med sin pisk, den fremmede stod fuldkommen stille og accepterede tavs slagene. Da Sauluk blev træt i sin højre arm, tog han rebet over i venstre hånd. Da hans venstre arm blev træt, begyndte han at sparke.
Og da hans ben ikke kunne mere, løftede den fremmede mand ham op og bar ham hen til hesten. Den fremmede svingede sig i sadlen og af sted gik det.
Da de fór ned af bjergsiden, hviskede Sauluk igen og igen, aldrig glemme min mor, aldrig glemme mit navn...
Sauluk -Hævngerrig Hjort. Den treårige dreng vidste ikke, hvad hævngerrig betød, men det kom han til at lære.
Dyre-Kung fu; Hjort - luk
Om personen, som Hjort; Hjorten er et sky dyr, hvilket alle ved, dens store sorte øre opfanger alle bevægelser og ligeså gør ørerne. Dens hurtige, smidige og stærke krop giver en farlig kombination.
Som sagt er dyret satans sky, og betragter længe folk for at se om den kan stole på dem, om de overhoved er det værd. De få som får dens tillid ér noget specielt. Den er mester i forskellige masker, fake smil osv. Den er god til at lyve, til at fortælle ting der ikke passer og til at holde sin vilje fast selvom det måske ikke er sandt. Dyret er meget følsomt faktisk selvom man måske ikke ville tro det, det tager ting hårdt, mere end normalt. Den er ikke god til at være alene, og dog alligevel skal der ikke være for mange, så vil den lide under stress over alle de mennesker. Dyret vil helst ikke slås, og vis den kan, vil den helst flygte, men vis den bliver nød til at slås, er den en farer udenlige. Alt i alt er Hjorten et sky mesterværk af forbudte følelser.
Hjortens ynglings våben; Hjorten har ikke noget våben den holder af, den slås med våben udelukket og ses sjældent i en mand til mand kamp, i så fald bruger den mest sine ben.
De fleste Hjorte bruger mest Dyrehornsknive. Men Luk gør en undtagelse, han bruger en jernpisk, som han har fået af vide i dåbsgave dengang..
Slag, indenfor dyret;
Dyret har ingen indirekte slag, blot farlige, hurtige spark, rullefald osv.
Alle slag, og spark, startes ved at man står i en hestestand. Altså; Du stiller dig i en ret linje mellem skuldre og knæ. Man bøjer ned i knæene, og lader vægten hvile på det forreste ben så du er parrat til at sparke med det bagerste ben (det afhænger fuldstændig af om man er venstre eller højre håndet) vis du er højre håndet skal det venstre ben være forrest) Vis du er højre håndet, skal den højre hånd være nede ved skridtet, klar til at parerer de nederste slag, og den venstre skal holdes oppe ved ved bryst og kravebenet -klar til at tage de øverste slag.
